266
muenhed i slige Ting, der ikke tillader mig at have saa høye Tanker om mig
selv, og jeg er forsikret paa, at der fra andres Pen, som have en langt dy¬
bere Jndsigt i Landvæsenet, og bedre ere i stand til at udføre og besvare det
forelagte Problema, end jeg, vil indkomme langt bedre og vigtigere Af¬
handlinger. Men jeg haver allene i en god Meening vildet hermed, legge
min ringe Skærv til de riges anseelige Gaver, o: til de herudi langt meere
kyndiges og forfarnes anseeligere Afhandlinger, da jeg som en Patriot ønske¬
de gierne, efter min ringe Evne, i dette og andet at kunde giøre noget, som i
nogen Maade kunde være til Fædernelandets Nytte; og i den Henseende un¬
derkaster disse mine uforgribelige Tanker deres Dom, som vide at skiønne
paa, om det af mig foreslagne Middel kand være nogenledes beqvem, til de saa
kaldede onde Urters Udrødning af Agerne, eller ikke.
§. I. Det første, som jeg her vil foretage mig, er at undersøge
Aarsagen, hvorfor disse onde Urter findes og ofte tager Over¬
haand paa Marken til stor Hinder og Skade for den gode Sæd. Thi
den Sygdom, som man skal helbrede, maae man endelig forud kiende, og
naar man først veed Sygdommens Aarsag, saa har man alt lagt en god
Grundvold til at curere samme. Der er vel ingen kand negte, at Jorden,
som for Menniskets Synd skyld, blev strax i Verdens første Tid forbandet,
bærer nu af sig selv ingen gode Frugter; men Torne og Tidselv: allehaande
skadeligt Ukrud. Naar Jorden altsaa bærer Ukrud, bærer den sit eget, og
det er ingen under, at Jorden, der saaledes maae ansees som en ret Mo¬
der til Ukrud, bedre føder dette, saa at det faaer bedre Fremgang, helst i en
ilde dyrket Jord, end den gode Sæd, som saaes derudi, hvortil Jorden maae
ansees som en Stædmoder, der altsaa ved flittigt Arbeyde, ved god Giødsk¬
ning og Pløyning, maae drives og lokkes til at nære den gode Sæd, som kom¬
mer i Jorden, saa fremt denne ellers skal faae nogen ret Fremgang og kom¬
