248
Sæden, som der kand ikke saa let faae Fremgang, og at man derimod seer
ikke mange af disse Urter i en feed og god Jord, hvor Sæden bedre faaer
Fremgang og qvæler Ukruddet. Kand nu den magre og skarpe Jord forbe¬
dres og settes i frugtbar Stand ved god Dyrkning og tilstrækkelig Giødning,
saa tænker jeg, at her ved dette Middel kunde vel ogsaa raades Boed paa de
onde Urters Fremvext. Man finder, at der paa de Agre, som ere kun saa
løselig blevne dyrkede, slet pløyede og intet giødskede, førend de ere blevne be¬
saaede, ere onde Urter i Mangfoldighed, da man derimod paa vel dyrkede
Agre finder lidet eller intet deraf. Saaledes er det paa Amager, hvor jeg
befinder mig; der bliver Jorden gemeenligen temmelig vel giødet og dyrket,
og derfor finder man paa de fleste Steder, kun faae eller ingen af de onde
Urter i Sæden; men de, som der findes, ere gierne paa saadanne Stæder
og Agre, hvor Jorden enten ikke i sig selv er saa god, eller ikke saa vel bliver
giødet og handlet, som den øvrige Jord.
§. II. Jeg haver saaledes undersøgt den mig rimeligst forkommende
Aarsag til Sygdommen, nemlig til de onde Urter og den Skade, som samme
paa mange Stæder forvolde Kornet paa Marken; og derved meener jeg mig
allerede at have nogenledes lagt Grundvold til Medicinen, som man vente¬
lig sikkerst kand betiene sig af, eller de Midler, som man kand bruge til at
faae Agrene rensede fra dette skadelige Ukrud. At det er mueligt at ud¬
rødde disse onde Urter og holde Sæden reen derfor, det seer man af de Land¬
mænds Exempler paa adskillige Stæder, paa hvis Agre man siælden finder de
onde Urter iblandt Sæden. Paa Øen Als, hvor Landet er frugtbar og
Jorden gemeenligen bliver vel dyrket, er i sær et Sogn, hvor Bønderne skal
have gjort den Vedtægt imellem hverandre indbyrdes, at der for hver Mor¬
