270
dem af Jorden, hvor de allerede findes. Og da jeg haver viist, at Jordens
slette Tyrkning, dens utilstrækkelige Pløyning og Giødning maae ansees
som en Hoved=Aarsag til disse Urters, saavelsom andet Ukruds Tilvext og For¬
merelse i Sæden, i det Jorden i saa fald helst frembringer sine egne natur¬
lige Frugter (§. 1.); saa maae det vel her hede: Cessante caussa cessat
effectus, d: Naar en Tings Aarsager høre op, saa ophører og Virkningen
deraf. Jeg vil sige: Naar Jorden ikke bliver forsømt og ilde dyrket, saa vil
og de skadelige Urter og Ukrud, som kommer deraf, ikke findes at tage saale¬
des Overhaand blant Sæden paa Jorden. Skal nemlig Jorden give got
og reent Korn af sig, og blive en frugtbar Moder for den gode Sæd, som
saaes derudi, saa maae den ved Arbeyde, ved tilbørlig Giødning og tilstræk¬
kelig Pløyning og Harven bereedes og settes i Stand dertil. Thi derved bli¬
ver Jorden ligesom forandret og fornyet, og ikke saaledes som den har været
før; dens Sygdom, som de onde Urter maae ansees for, bliver bort¬
taget, og den bliver gjort frisk og faaer, saa at sige, nye Kræfter, dens
Ukrud og onde Urter, der vare Virkninger af dens Sygdom, bliver dæmpe¬
de, at de ikke meere kand faae den Fremgang, som tilforn, eller saaledes qvæle
den gode Sæds Vext, Sæden kand faae Overbaand over Ukruddet, og
Landmanden kand saaledes vente ved HErrens Velsignelse, at faae reent Korn
paa sine Aare og deraf en riig Høst.
§. V. J følge af dette, som nu er sagt, bliver da, efter mine ringe
Tanker, de eenfoldigste og visseste Midler til at dempe, forhindre og fordrive
de saa kaldede onde Urter af Sæden paa Marken: disse:
1) J Henseende til Giødningen: At Jordenbliver tilgavns giø¬
det, og faaer sin Giødtning i behørig Qvantitet og Ovalitet, og baade
