272
ret løsnede og adskilte fra hverandre, saa blive mange af Rødderne i Jor¬
den, og det er ingen Under, at deraf da snart fremskyder nyt Ukrud, som
skader og qvæler Sæden paa Ageren. Og om de end ved tilstrækkelig Pløy¬
ning blive løsnede og komme ud af Jorden, vil det dog ikke være nok, saa
længe man dog lader dem blive liggende paa Ageren, saasom jeg meener, at
de da efterhaanden igien kand fæste sig i Jorden, og saaledes beholde deres
Qvarteer, hvorfore man maae see at faae saadanne Rødder med Harven bort
af Jorden, ja siden efter dprive eller opsamle af Ageren, hvad Harven har
ladet blive tilbage. Mig er sagt, at man paa sine Stæder i Norge, skal
smaaligen opsamle alle Græs=Rødder af de pløyede Agre, hvorved man ikke
allene befrier Ageren fra det, som ellers er Sæden til skade, men og benyt¬
ter sig af saadanne Græs=Rødder, hvilke man, særdeles i Mangel af Foer,
bruger til Foering for Creaturerne, i det man toer og anfrisker dem, og saa¬
ledes giver Creaturerne dem at æde. Paa denne Maade komme da ogsaa
saadanne Græs=Rødder til Nytte, i steden for at være til Skade, og troer
jeg, at Græs=Rødderne kand saavel tiene til Creaturernes Føde, som Top¬
pen eller Græsset selv, om ikke have større Kraft, naar man allene kand faae
Creaturerne til at æde dem, hvortil man ventelig kand efterhaanden vænne
dem ved at blande disse Rødder, som man først aftoer, iblant anden Foe¬
ring, eller bestrøe dem med noget Meel eller sligt.
3) 3 Sersende til Sæden maae man beste sig paa, at sæ¬
de=Kornet, som kommer i Jorden, er frisk, reent og frie for Ukrud, thi
ellers er det ikke at undre over, at det Ukrud, som man selv saaer i Jorden,
giver Ukrud af sig igien og Kornet derved fordærves. Og kunde det i denne
Henseende være tienligt, at støbe eller bløde Sæde=Kornet, da det gode Korn
falder ned og bliver paa Bonden; men det til Sæd unyttige Korn og Ukruds
