274
kunde nest Guds hielp med Tiden blive fordrevne og udrøddede af Agrene.
Og anseer jeg tillige disse Midler for de beste og visseste til at forskaffe Land¬
manden reent og got Korn af Jorden, følgelig og reent Sæde=Korn til
at komme igien i Jorden. Thi naar Ukrudet er borte af Ageren, som gior¬
de Sæden ureen, saa maae Kornet naturlig viis blive reent og got.
§. 6.) Hvad ellers Sæde=Kornet i Særdeleshed angaaer, som skal
saaes igien i Jorden, da foruden det, som nyeligen er sagt om Kornets Støb¬
ning, som man, førend man saaer det, kand betiene sig af, hvorved det fri¬
ske, gode og duelige Korn falder til Bonds i Støbe=Karret, men det, som
ikke duer, bliver svømmendes oven paa Vandet, hvor man kand tage det af
med Haanden (§. 5. No. 3.); Saa haves der og til Sæde=Kornets Ren¬
selse fra det, som ikke duer, visse Machiner, hvor igiennem man harper Kor¬
net, saaledes, at det gode og reene Korn bliver skildt fra Ukrudet, og kand
vel slige Harper, naar de vel ere indrettede, med god Nytte hertil bruges.
Men Maaden, paa hvilken saadanne Harpe=Machiner bør forfærdiges og
paa det fordeelagtigste indrettes, overladet jeg billig til andre.
Labor improbus omnia vincit.
N. R. WITTE.
Appe
