276
uaa jeg for at gaae ordentlig frem, først give min Meening tilkiende om det
Spørsmaal, som i denne Materie maae ansees for det første, nemlig: Hvad
det er, som nu meere end tilforn hindrer Stutteriernes Fremgang i Dan¬
mark, da vi siden have at undersøge, hvorledes derpaa kand raades Bod.
I. At vore Danske Stutterier da nu ikke mere have været i saa god
Stand, som de tilforn have været, dertil kand være adskillige Aarsager,
hvilke efter mine Tanker, maa søges enten hos de Folk, som dermed om¬
gaaes og dertil have Leylighed; eller hos Hingsterne, som dertil bruges;
eller hos Følle=Hopperne; eller hos Føllene, som legges til; eller i Foe¬
ret og den Føde, de faae; eller der kand findes Aarsager i alle disse Ting
tillige. Thi at Landet i sig selv skulde nu være mindre beqvem, end tilforn,
til Stutterier at vedligeholde, er ikke troeligt. Vi vil her kortelig undersøge,
om og hvorvidt vi kand finde Aarsager i alle de anførte Poster til Stutterier
nes Aftagelse her i Danmark.
1.) Angaaende de Folk, som have Leylighed til at holde og omgaaes
med Stutterier, da maaskee vel at disse, fornemmelig Proprietairer og For¬
pagtere, som paa andre Stæder i Riget, saa og i sær udi Jylland, hvor
ufeilbarlig de beste Danske Heste tillægges, finde bedre deres Regning ved at
lægge til og anvende deres Græsning og Foering, til Stude, end Heste,
og derfor heller legge Vind paa de første, end paa de sidste; hvilket kand vel
være en Aarsag, hvorfore der nu ikke meere ere saa mange Stutterier i Dan¬
mark, som tilforn. Og naar Prisen paa Forpagtninger ved hver Licita¬
tion eller Contracters Fornyelse stiger alt høyere og høyere, er det ikke saa
meget at undre over, at Forpagtere, som skal svare deres Forpagtnings
Penge, og desuden ved Forpagtningen selv have ders Leve=Brød, legge sig
helst efter at holde de Creature, som snarest kand gaae fra Haanden og være
dem til størst Fordeel.
