278
5.) Endelig Føden og Foeringen angaaende, da kand og Stutte¬
rierne forværres, naar samme ikke er saa god og tilstrækkelig, at Hopper
Føl og alle Slags Heste kand faae deres tilbørlige Føde derved, thi da kand
Hingsterne ikke have deres Styrke, de drægtige Hopper blive svækkede, og
deres Foler kand ikke faae den tilbørlige Næring, medens de endnu ligge i de¬
res Liv. Føllene og Plaggene blive usle og magre, og overalt blive Hestene
smaae og slette uden ret Vext og Styrke. Dette anseer jeg i sær og for en
Hoved=Aarsag, hvorfor Hestene i Siælland gemeenligen ere smaae og af liden
Styrke, fordi de Siællandske Marker, (hvoraf gierne een ligger, Aar om
andet, til Fælled for hver Bye, hvor da alle Creature skal gaae og fødes)
have ikkun liden Græsning, siden hver Mark, kun et Aar af Gangen, er ud¬
lagt til Fælled og Creaturernes Græsning og i den Tiid kand ikke meget blive
begroet med Græs. Dertil kommer, at disse Marker blive forsatte med alt
for mange Creature af allehaande Slags, hvorudover de, og i sær Hestene,
ingen tilstrækkelig Føde kand faae, hvoraf de skulde faae Kræfter; men maae
ofte der gaae og nøyes med Sult=Føde, efterat de om Foraaret ere blevne
udslebte i Ploven. Heraf kommer det, at Hestene, siden end og de drægti¬
ge Hopper ikke kand blive fødte tilgavns om Sommeren, ja maae vel desu¬
den ofte gaae ude om Vinteren og lide Nød, maae derover blive smaa, uan¬
seelige, maare, afmægtige og til Arbeyde kun lidet duelige.
Jeg nægter nu ikke, at der jo foruden disse opregnede kand være an¬
dre fleere Aarsager, som jeg ikke indseer, til Stutteriernes Forværrelse. Jmid¬
lertid anseer jeg dog virkelig, efter min ringe Skiønsomhed i denne Sag, disse
foranførte Poster som Aarsager med til, at vore Danske Stutterier nu ikke
