245
I. Hvorledes man skal forekomme, at Frøet ikke skal komme i Giød¬
ningen ud paa Ageren?
II. Hvorledes man skal forekomme at det ikke kommer iblant Sæde¬
Kornet? Thi paa anden Maade kand det vel ikke komme der; men
at det skulde opgroe paa nye af gamle Rødder paa Agerne, har jeg
ingen Grund til at troe, eftersom man ikke, det mig er vidende, har
merket det paa ubesaaede Agre, som ere udlagde til Græsgang.
Hvad det første angaaer, da kand man med liden Umage forhindre
Frøet at komme i Giødningen; det koster allene, at opsanke den Halm, som
Fæet spilder, førend der møges, og at lade den henbringe paa et sikkert Sted
for sig selv, hvor den kand stikkes i Brand, og Asken siden blandes i Møg¬
dyngen, thi det er bekiendt, at Asken af det brændte Foder giver bedre Giød¬
ning end Foderet selv. Skulle nogen tænke, at Foderet ikke saa reent
kunde opsankes fra Giødningen, at der jo endda vilde falde noget af, da kand
det dog ikke blive saa meget, og det der kunde blive, kand maaskee ved For¬
raadnelse i en Mødding=Pøl miste ald sin Kraft til nye Fremvext, hvilken
Forraadnelse umuelig kand gaae for sig, med den store Mængde Halm som ge¬
meenlig udkastes paa Mødningerne.
Hvad det andet angaaer, nemlig at skaffe Landmanden gor
reent Sæde=Born; da synes mig at følgende Forslag er det visseste som of
te er practiceret af en duelig Avelsmand, nemlig han lod udkaste endeel Ne¬
ger paa Loen af det Slags Korg, som var udseet til Sæd; derefter lod han
alle sine Folk udtage hver for sig en Neeg efter en anden, og med en Sax af¬
