301
Da jeg havde anbragt den forbedrede Opsatz til en Vindovn, saa ef¬
tertænkte jeg, hvorledes saadan Opsatz kunde anvendes til de saa kaldede Bie¬
lægger Jern=Ovne. Bygningen paa den almindelig brugelige Bielægger=Ovn
foraarsager, at den behøver meget Brende, og holder ingen Varme. Den
har kuns egentlig fire flade Sider, hvilke skal give hele Værelset varme.
Flammen kand ikke naae Laaget eller den øverste Plade formedelst Ovnens
Høyde, og følgelig ikke heller hede den til gavns. Den kand ikke heller settes
dybt nok ind i Stuen, fordi en deel af dem er indmuret i Skorstenen, som
tiener den til bag Væg, og i hvilken den største Heede taber sig.
Naar man skal heede disse Ovne, maae Døren paa Ovnen staae
aaben, paa det Jlden kand brende og have sit Trek. Lige oven over Dør¬
ren er Røg=Hullet, hvor Røgen skal have sin Udgang. Brendet, som skal
bruges hertil skal være stort og tyk, thi dersom det var kløvet smaa, saa for¬
fløy Heeden, førend Ovnen kunde blive varm; saa lenge nu Jlden brender,
saa gaar Flammen og Røgen med den beste Heede, lige igiennem Røghullet
op i Skorsteenen. Og den meste Tid forglemmer Tieneste=Folkene at lukke
Døren paa Ovnen, naar Jlden er udbrendt, saa at man maae undertiden
fem gange om Dagen legge Jld og heede saadan en Ovn, om Stuen ellers
skal være stedse varm.
Paa en vis Maade har en Vind=Ovn vel den Fordeel frem for en
Bielægger, at den stedse formedelst sit Trek og den Overeenstemmelse den
har med den indvendige og udvendige Luft i Stuen, holder Værelset reen
og frie fra Dunster, og derfore er det og sundere at boe i saadan et Værelse;
Men derimod er denne Fordeel paa en anden Maade igien til Skade, efter¬
som Stuens Luft maa anblæse Jlden, saa gaar der stedse megen Varme ud¬
af Ovnen, og tabes; da Jlden derimod ved en Bielægger, bekommer sit
