364
Det Rom, hvor Jlden brender, er her ligesom ved en Vindovn,
formindsket i Høyden, og Flammen kand ved at støde an paa Jern=Pladen
I.) bedre røre Side=Væggene. Varmen og Røgen har her mange Om¬
veye at giøre, førend den kand komme til Skorstenen, og underveys tref¬
ser den saa mange flade Sider og frie Vægge, at den derudover har Leylig¬
hed nok til at meddeele Stuen sin Nytte med Varme.
Jgiennem Aabningen f. gaar Røgen og Heden paa den eene Side
under Laaget, og igien igiennem den anden Aabning a omkring paa den an¬
den Side, og kommer først ved k. i Opsatzet, og naar den er ogsaa trukken
igiennem samme, siden gandske kold i Skorstenen.
Udvendig over Døren paa Ovnen bliver der i Muren ladet et firkan¬
tet Hul b. aaben imellem Laaget, og den støbte Plade, hvilket Hul bliver
enten tillukket med en Jern=Dør eller Muursteen og vel tilklinet med Leer,
paa det man om Vinteren kand giøre de tvende Rom under Laaget reene
fra Sood.
Oyseget blier galgret vd en Slade, og rengiert, son fahene
meldt, om Vindovne.
Hvad som jeg oven for har anført om Brende og Steenkull, finder
ogsaa her sted hos Bielæggeren. Det er en Erfaring, som er grundet paa
Sandhed, at der paa denne Maade kand bekommes en urdlig Fordeel.
Det er derfore og ingen tvivl, at jo mange vil efterfølge disse forbe¬
drede Ovnes Brug, naar de allene bliver meere bekiendte. Man kunde vise
mange flere Slags af saadanne nyttige Ovne, som kunde være i visse=Maader
