310
en af de meest practiske Haandteringer, og det er alle vitterligt, hvor man¬
gen træt Haand og Fod Ploven giver, saa det var at ønske, man kunde ud¬
finde de beqvemmeste Redskaber, til at lette og lindre det der med følgende sto¬
re og svære Arbeyde. Det er en af de ældste og almindeligste Videnskaber,
og er ey at paatvivle, at jo Tidernes Længde, og Landenes Adskillighed,
har gjort mange Forandringer i de, der til brugelige Redskaber og Jnstru¬
menter, som nu fra Cereris og Triptolemi Tider, ventelig og virkelig meget
maa differere. Jkke des mindre saa er det derved faldende Arbeyde fast utaa¬
lelig, og siden man ikke fra Almuen, der mangler den fornødne Jndsigt, til
at indrette sine Ting paa den beqvemmeligste Maade, kand vente nogen til¬
strækkelig Forandring og Forbedring, saa vilde jeg atter ønske, at de udi alle
Stænder, som Gud har forleenet nøyere og høyere Jndsigt, vilde contri¬
buere hver sit, til at udfinde den letteste Maade, og de beqvemmeste Jnstru¬
menter, til at dyrke Jorden, og formeere Frugtbarheden, hvorudi vel ikke er
større Umuelighed end i andre Videnskaber, enhver er her udi interesseret,
saa mange Million Mennisker der vrimler paa Jorden, saa behøver hver af
dem, den høyeste med den ringeste Brød. Den vise Salomon maa vel sige at
Jordens Nytte agtes for alle Ting. En Konge selv bliver betient af Ageren,
saa bør og alle, og frem for alle Ting, at contribuere sit til, at det Brød
der nu kiøbes med en Potte, kunde ved beqvemmere Redskaber erhverves med
en Pegel af Agermandens Sved; Jngen er saa nær Thronen, ja ingen som
sidder paa Thronen; tør skamme sig ved at vende sine Øyne med Salomon
ned til Ageren, helst i et Land af vores Beskaffenhed; de gamle Romeris
Omsorg for Agerdyrkningen sees noksom af deres Love, de re agraria, og den
store, ja den dobbelt store Heros Scipio, ligesom han, saa at sige, om¬
smeltede sit Plov=Jern til et Sværd, for dermed at overvinde Hanibal og
Carthago, saa var det ham ikke mindre Ære, at omsmidde sit Sværd til
en Spade, hvoraf han bar sit Navn. Den Tid var Rom, Rom, det den
siden ved Overdaadigheds Jndførelse, og Agerdyrkningens Forsømmelse, ef
