321
som jeg herved har vildet giøre mine Landsmænd bekiendt, og er dens Be¬
skaffenhed følgende:
Den sparer for det første Harven og Saaen. Paa Aasen A. Fig 3.
er sat en liden Sæde=Løb, som B. udviser, hvorfra gaaer en Skoe C., som
udstrøer Sæden oven paa den første Fure D., samme Skoe bevæges af E.,
som med den ene Ende rører Hiulet F., og med den anden er hæftet til Skoen,
derved kand man faae Sæden udsaaet saa tynd og jevn som man vil, i sær
naar Skoen er dannet, saaledes som Fig. 3. 1C. udviser; dernæst kommer det
bageste Plovshøved G. med en Fure og bedækker Sæden, saa den ikke behøver
anden Harvelse, og derved er Harven og Saaen sparet. Sædeløben B.
maa være bunden af Halm, at den kand være læt, og Bonden af Træe,
med en Tap, som gaaer ned igiennem Aasen med en Pind for, saa at den
kand tages af naar forlanges, og Skoen hæftes til Bunden af Sædeløben
med Søm og et stykke Læder, saa at den kand bevæges.
2.) At den bringer Sæden saa dybt og lit i Jorden som forlanges, skeer
ved at synke eller lette Plov=Hovedet H., med at banke Kilerne N. og N. ud og
ind, samt ved at lette og synke den gandske Plov med Kilerne I. og I.
At den for det tredie giør Jorden løs og beqvem til Sæd er klart,
naar betragtes, at Hovedet H. tager først en gandske tynd Fure, nemlig D.
og vender ned, og naar Sæden er strøed derpaa, kommer Plovs=Hovedet G.
med en Fure af det underste og løseste Muld og bedækker Sæden, hvor igiennem
den uden nogen Hinder kand fremspire, og imidlertid ligger gandske vel beva¬
ret, saavel for Solens Hede, som for at blive opædt af Fugle, samt har Ley¬
lighed til at slaae sine Rødder saa dybt i Jorden, at Tørke siden ikke saa let
kand skade den, da den derimod, efter den ordinaire Maade at faae og harve paa,
ligger laa lidt i Jorden at man, naar det har regnet, strax efter den er saaed, ne¬
sten kand tælle hver Kierne.
Nukommer for det fierde, At den skal gaae lige saa let som en ordinair
Plov. Det eeneste som skulle synes at hindre samme er at den har tvende Skiæ¬
rer, thi for Resten har den ingen Ting som kand hindre, meere end en anden
Plov. Men samme giør den dog ikke i nogen Maade tung. Enhver som har
III. Deel.
