326
Spidsen af Skiæret staaer lige frem, og er ikke opbukket, som har
sin Nytte ved de sædvanlige Plove, saasom deres Skiær staaer bag til i Høy
den, og ligger med Spidsen ned af Plovs=Hovedet, følgligen gaaer paa Næ¬
sen, hvis Spidsen ikke bukkes lidet i Været. Men dette Skiære ligger lige
med Jorden, og er altsaa her ingen Aarsag, at bukke Spidsen. Den under¬
ste Side af Skiæret er huul, saa at naar det settes paa et Bret, den Side
til Landet eller venstre Side, saavel som den høyre Side (man maae herved
forestille sig, at man staaer bag Ploven) allene rører Brettet, og Resten al¬
deeles ikke.
J Skiæret er Lit. E. et Hul, hvorudi Jern=Sulen sættes og fæstes,
som Fig. 2. Lit. F. sees, dog saaledes, at Netnaalen ikke gnaver Jorden.
Dette Hull er en halv Tomme fra Land= eller venstre Siden, og saasom Su¬
len er bag ved tykkest, nemlig en fierdendeel Tomme, i sær i og ved Hullet,
saa retter det sig derefter. Sulen, som er for til skarp, bøyer sig lidet til
den venstre Side, som Lit. E. sees, paa det samme bedre kand følge Linien
saa vel af Langjernet, som ogsaa af Strygbrettet. Oven i Sulen ere runde
Huller, hvor udi en Træe= eller Jern=Pind stikkes, det er bedre med lange Hul¬
ler, og desnden kiles Sulen fast paa Siderne i Aasen, ligesom Langjern ere.
Strygbrettet Lit. h. føyes og giøres fast til den venstre Side af Sulen, oven
til med Søm i de Huller, som slaaes tæt ved Rykken i Sulen, men i Teg¬
ningen Fig. 2. ere udeladte, og neden til imellem Sulen og Foden af den ven¬
stre Stært, Fig. I. Lit. h. Af Stryg=Brettet skiæres saa meget, som Sulen
er tyk, og passer det saa til Sulen, at ingen Kant eller Aabning findes
imellem Sulen og Strygbrettet. Bag til bøyes det, som sædvanlig, lidet,
og fæstes Lit. e. til den høyre Stært, med et par Søm, hvis Hoveder slaaes
vel ind i Brettet.
