32
Jeg har vel, saa som det er her meest brugeligt, sat tvende Stærter
paa Ploven, og den regieres ogsaa gandske let derved; Men mig synes dog,
at det er nok saa let, at gaae paa Landet, og at holde Ploven med den høyre,
og Tømmen med den venstre Haand, og følgligen at bruge ikkuns en Stært.
Den høyre Stært giøres fast paa den ene Side til Strygbrettet, og paa
den anden Side formedelst Træe=Navler til den venstre Stært Lit. d. Den¬
ne, som er Hoved=Stærten, og hvor igiennem Aasen gaaer, er befæstet i de
tvende Huller paa Skiæret, Lit. b. b. Det Træ, som hertil bruges,
maa være krumt voxen, og neden til have ligesom en Fod. Foden giøres fast,
enten ved Nietnavler, eller Skruer i Skiæret Fig. 2. Lit. b. b., eller, hvil¬
ket er det samme, ved tvende Jern=Ringe, som sveises, hvor Hullerne ere,
til Skiæret, dog at den venstre Side staaer lige med Land=Siden, og ikke
bryder i Landet. Jeg har dem paa alle tre Manerer, det som synes lettest og
best, at komme til, kand udvælges. Er Foden af Stærten lang, kand den
gierne gaae tre a fire Tommer bag Skiæret, dog at den staaer en Tomme
over Jorden. Denne Fod gaaer saa nær til Sulen, at Stryg=Brettet kand
klemmes ind imellem Foden og Sulen. Aasen er i Tegningen dreven i Høy¬
den af femten Tommer, men kand nedsættes til sex, naar den nedsættes, gaaer
Ploven lettere, den maae kiles saa, at den staaer lige neden i Furen.
Langjernet Lit. c. staaer oven til nie Tommer fra Sulen, og neden til
ikkuns en og en halv Tomme fra Spidsen af Skiæret. Neppe følger Skiæ¬
ret Langjernet, hvis de ikke staaer saa nær ved hverandre, men saa vidt bør
de ogsaa at staae fra hverandre, for Græs=Røddernes skyld. Ja hvor der ere
mange Græsrødder, bør det staae to til tre Tommer derfra, og Lang=Jernet til¬
lige bøyes med Spidsen videre frem, paa det de Græsrødder, som ikke derved
afskiæres, dets lettere kand stryge sig derpaa i Høyden. Det andet Lang¬
jern Lit. c. c. staaer nie Tom. videre frem, paa det at de ikke, naar de ere
