331
Tommer Træ, staae paa den venstre Side af Aasen, hvorudi Ploven kand
settes, thi saa falder Linien lige midt over Skiæret, og Ploven maa nødven¬
dig gaae lige af sig selv. Jeg vil siden tage mig den Friehed at sende dem en
Tegning af saadanne en Aas, og tilligemed af en dobbelt Plov, som kaster
to Furer tillige. Om den sidste maae jeg dog endnu melde et par Ord, saa
som jeg troer, at den har et stort Fortrin for andre dobbelte Plove, e., 8.
Amtmand Hertzogs. Aarsagen, hvorfor jeg troer dette, er denne: De
sædvanlige Plove ere lange og tunge, naar jeg nu setter tvende saadanne Plo¬
ve sammen, og vil lade Mulden rum, at vælte sig i, at den ikke stoppes,
hvilken en Længde og hvilken en Tyngsel er ikke dette! Derimod er mine Plove
lette og korte, saa at jeg synes ikke, at tage Feyl i denne min Meening.
Begge Plove, som udgjør min dobbelte Plov, staar i en Aas, som dog ikke
er tykkere, end paa de sædvanlige Plove. Hvis Landet ey er alt for stærk,
trækkes den mageligen af tvende Hester, og regieres ligesaa magelig tillige
med Hesterne af en Karl. Jeg er &c.
Anmerkning.
Efter eget Øyesyn og Forsøg, kand man bevidne dette, at den her beskrevne og af
ridsede Plovl gaaer usigelig let, skiærer Furerne saa smale som man vil have
dem, og holder Grunden saa reen og glat som et Bret. Overalt er Letheden
her den rette Hoved=Sag da to om ikke fire Heste derved kunde spares og lige me¬
ger udrettes, saa at man ikke tvivler paa, dette ene vil være nok til den Paa¬
findelses Recommendation hos vore Land=Mænd i alle Prøvinzer. Sxørger nu
den uforsøgte: hvorpaa saadan Lethed beroer? Da svares: den har sin rigtige
Grund deri, at Frictionen eller Jordens Berørelse af den slæbte Ploves Under¬
deel, er her mindre end som ved Brug af den sedvanlige Plov, hvis lange Under¬
deel af Træ, trykker og slider Jorden paa nogle Alnes Længde og tynger Ploven
fast mere end den opkastede Jords Modstand. J det Sted berøres Jorden her
