34
som varme andres Fødder, gaae selv Barfodet, eller uden Hose=Fødder: lige¬
som man pleyer at sige om Skoe=Magerne, at de ofte have selv de slette¬
ste Skoe.
J det øvrige er denne Beskrivelse indrettet saasom et Giensvar paa
visse forelagte Spørsmaal, hvilken Methøde man, for Tydeligheds Skyld, har
fult her og andensteds, efter denmedgivne Jnstrux.
Hvor mange Sogne legge sig efter at binde.
Udi Hamrum=Herred bestaaende af atten Kirke=Sogner, er egent¬
lig den vigtigste og største ulden Strømpe=Fabriqve, hvilke Strømper over
hele Riget dets Aarsag kaldes Hamrum Herreds Strømper.
Efterfølgende paa Grendsende Sogner i Dolling-Herret, nemlig
Sønder= og Nørre=Wium, Bolling, Seding og Faster=Sogner samt
Fimmering Sogn i Uldborg=Herret binde vel nogle Strømper, men i sær
Vanter, dog ikke i stor Mængde. Thorning, Carup, Sioslev, Wium,
Lefring, Horup, Hoeberg, Elsbarg, Bering, Mamon, Hiermind,
Windum og Almind=Sogner i Aarhuus=Stift, Lysgaard og Meddelsom¬
Herreder, binde mesten Traae=Strømper, uldne Vanter og bundne Nattrøyer,
og tillige nøgle uldene Strømper, hvor iblant er et Slags, Maskerne bliver
gjorte saa aabne udi, som tæt Baadgarn, hvilke siden valkes sammen, men
duer aldeles ikke til noget slid; paa Herningsholms=Gods forarbeides fra en
Aars=Dag til en anden, saavit de kunde giøre Regning, fra sexten til tive tu¬
sende par Strømper, og maaskee de sige derover, men hvad i alt i Hamrum¬
Herret eller i de andre omkring Grændsende Sogner kand forarbeydes, kunde
de ey melde, siden Beboernes Tal var dem ubekiendt.
Hvad Priser er ordinair paa disse uldene Vahre.
Strømperne her i Hamrum=Herred koste, ligesom Kornet er dyre
og let til, ere Aarene dyre, ere Strømperne let Priis, thi Hosekræmmerne
