345
Deres særdeles Flittighed i at binde.
For Resten ere de meget flittige med at binde saavel Mand som Qvindekiønnet,
man seer dem aldrig ledige, de jo binder, saa snart deres Gierninger tillader dem Hæn¬
derne fri, da de har Hosepinden og Garnet i Lommen ved sig.
Hvor meget en Karl eller Pige regnes at kunde binde en heel Sommer=Dag.
Dette kand just ikke meldes, siden ingen foretager dem dette Arbeyde, en gand¬
ske Sommer=Dag, da der forefalder adskilligt andet tillige at forrette: ellers saavidt jeg
har kundet udspørge, er det en Karl ingen Umuelighed, tvende Sommer=Dage at kunde
binde et par Strømper, naar han er en hurtig Binder.
Hvorledes de regne deres Tid ud i Favne Tal.
J Tusmørket om Vinteren samles unge og gamle Bye=Viis, og fra de Byerne
nærmest beliggende Stæder for at binde op, da for at kappes om, hvo der kand binde ha¬
stigst, bliver udmaalet til enhver at binde hundrede og tive Favne Garn, som er til sex
Timer nemlig tive Favne i hver Time, hvorefter de regne Tiden, om Aftenen, nemlig fra
Klokken sex, da de begynde indtil Klokken tolv, da de igien i det seeneste adskilles, og e
da Klokken syv tive Favne Aften, som de kalde det, ogsaa videre indtil Klokken tolv.
Hvem der egentlig kiøbe dem deres Bahre af, og om nogle af dem gaae Udenlands.
Over alt her i Egnen boer Hosekræmmere, som have udstaaet deres Lære i Kiø¬
benhavn, hvilket ey kand skee ringere end i sex Aar, endeel af dem har Borgerskab samme¬
steds. Disse indkiøbe til de Kiøbenhavnske Hosekræmmere alle de Strømper, her ere
at bekomme, som de oversende i Læsser Tal, naar de da kommer til Kiøbenhavn, forsen¬
des de efter Beretning, derfra endeel til de andre Provincer, som Fyen, Lolland &c. endeel
til Norge, Sverrig, Pommeren og Pohlen. Pommerinkerne, som komme til Kiøbenhavn
med Brende, foregiver man, at tage imod et stor Qvantum.
Om denne Handtering med at binde er skadelig for Bonden og burde recommanderes,
eller om Agerdyrkningen derved noget forsømmes.
Naar Bonden ikke vil misbruge deres Binden, er det for Egnen en høystnyttig
Handtering, men de Lade og Dovne, som ikke gider gjort sterk Arbeyde, henge alt for me¬
get ved Pinden og forsømmer deres Avlings Drift; thi det er lettere, at sidde i en Stue og¬
tiene Føden med Hænderne, end at gaae i Marken og Gaarden ved deres Avling hvor de
maa lide Hede og Kuld, derfore er Bønderne i Almindelighed i denne Egn ikkuns maadelige
III. Deel.
