355
ster, for ey i Begyndelsen at lade alle Ting komme an paa deres Folk og Betientere, indtil
de selv omsider med temmelig Bekostning bliver kloge af deres egen skade: Jmidlertid vil jeg
denne gang, for at undgaae Vidtløftighed, og ey at udgaae uden for de foreskrevne Grænd¬
ser, allene sige dette i Almindelighed, at saa uomgængelig som gide, store og velskikkede
Beskiælere og Føl=Hopper udkræves til Stutteriernes Forbædring i Landet, saa høylig lig¬
ger det tillige Magt paa, at Opdrætten med al Flid og bædre end hidindtil paa mange ste¬
der er skeet, opvartes, uden at spare paa Umagen, Græs, Foder og Korn i rette Tiid,
og hvis dette sidste efterlades, er alting forgiæves.
Et Forslag maa jeg endnu giøre til Slutning, som vel mueligt ikke lidet kunde
hielpe til at sette den forfaldne Rem eqvariam igien i drift i Landet: Man veed nemlig,
hvor stor en Kraft Præmier og Belønninger have til at overtale og drive Menniskene
til allehaande Actioner og Foretagelser, hvortil mange ellers aldrig beqvemmede sig, hvis
derved intet saadant var at vinde, som kunde fornøye deres Ambition eller anden Begiærlighed.
Mon det ikke derfor skulle kunde have sin Nytte, om derved Høy=Kongelig befa¬
ling blev føyet den Anstalt, at der aarlig skulde indsamles en Skilling af hver Tønde saa ve,
priviligeret som contribuerende Hartkorn i hver Amt, til Præmie for een, to eller tre i det
høyeste, efter Amtets størrelse, af de Beboere i Amtet, som kunde forevise de største og be¬
ste tre Aars gamle Heste eller Hopper af eget Tillæg, hvilke til den ende engang hvert Aar i
Martii eller April Maaned, skulle presenteres af hvem, som selv havde lyst til at lade dem frem¬
komme, for hver Amt=Mand i sit District, paa en vis af ham determineret, og forud be¬
kiendtgjort Dag, som da med nogle skiønsomme og upartieste Mænd stulle tilkien de den eller
dem Prisen, som best fortiente den, hvorefter deres Navne, som vandt Prisen i et hvert Amt,
kunde gives tilkiende i de danske Aviser til Publici Efterretning og Fornøyelse?
Sandelig jeg troer, at den ene i Amtet, saa vel Bonde som Herre=Mand, ville
derover dismere certere med den anden, i at beslitte sig paa Opdræt af gode og skiønne He¬
ste, nogle for Profitens skyld, og andre for Honeuren derved at vinde.
KNVOLANgE.
No. XXV.
Forslag
Gundet paa Forfarenhed til onde Urter,
saavelsom
andet Ukrud at fordrive, samt
t at fo
Da der i Fortalen til det andet Bind af Danmarks og Norges Oeconomiske Magasin, er
2
fremsat et Problema angaaende det beste Middel til at fordrive de saa kaldede onde Urter,
