358.
Man pløyer samme Jord først i Efterhøsten, som tilforn er anført, og harver
den vel, siden pløyer man den igien i Foraaret, strax i Martii Maanet, hvis Grunden ikke
er for vaad og fugtig, og harver den paa nye, derefter ligelides engang ungefær i hver
Maaned den hele Sommer igiennem indtil November Maaned, dog er det best at lade saa
lang Tid forløbe imellem hver Pløyning, indtil Ukrudet er kommet noget vel til Grøde paa
Jorden, hvilket da nedpløyes, og bliver hver gang som en Giøde for Landet: det synes vel
at være et langvarigt og bekostligt Arbeyde, hvorved man tillige selv fratager sig den Græs,
ning, som man om Sommeren kunde have paa saadan Jord, hvis den laae upløyed; Men
ingen fornuftig Land=Mand maa reflectere paa Umage og Bekostning, og en liden Forliis
for den nærværende Tid, naar derved kun kand indbringes noget, og dobbelt Fordeel vindes
i den tilkommende.
Det er ikke at beskrive, hvor stor Forbedring Jorden faar ved saadan ofte igien¬
tagen Pløyning og Harven, helst naar Grunden i sig selv er god leeragtig eller sort Jord,
man kand derved ligesom pløye Jorden feed, alle Græs=Seener forraadner og udryddes
Grunden bliver tilsidst saa aaben, løs og muldet, som den beste Kaal=Jord udi en Have,
saa at tvende Heste magelig kand løbe med Ploven der igiennem til Slutning, i steden for
at fire havde ondt ved at trække den i Begyndelsen, onde Urter og alt Ukrud bliver usyn¬
lig blandt Kornet, naar man tillige derefter iagttager de øvrige Ting med Giødningen og
Sæden, som siden skal meldes: Jeg siger de bliver usynlige; thi jeg drister mig just ikke til
at statuere, at de onde Urters ligesom ogsaa andet Ukruds Sæde=Frøe, som ligger i Jor¬
den, ved saadan ofte igientagen Pløyning eller andet Middel, gandske exstirperes, udryd¬
des og uddøer, som nogle meener, men allene af deres Grøde og Fremvext derved forhin¬
dres: Jeg holder for, at det gaar med onde Urter og andet Ukruds Sæde=Frøe som For¬
dum med Cananiterne de gamle Jndbyggere i det Forjættede Land, der aldrig fuldkomme¬
lig af Jsraeliterne kunde udryddes, i sær paa visse Steder i Landet, at der jo altid nogle ble¬
ve tilbage af deres Afkom, jeg meener herved nemlig, at noget deraf altid ligger hemmelig
bevart i Jordens Skiød, i hvor meget den ved Ploven tumles og arbeykes, som en skiult
Fiende, der vel er betagen sin Overmagt, dog ikke gandske uddød og udryddet, men bier efter
Leylighed til at reyse Hovedet igien, om det kand lykkes, allerhelst i frugtbar Jord, hvor det
naturlig viis mest holder sig til, og best finder sin Føde og Fremvext, naar Leylighed der¬
til gives, ey at tale om, hvad Sæde=Frøe af onde Urter og andet Ukrud paa nye af Vin¬
den samt ved anden Anledning kand føres fra andre Steder, hvor de florerer, hen til den Jord,
som ved forommeldte Middel engang er rensed, saa at Jorden derfor vel kand befries fra
onde Urters og andet Ukruds Grøde, og deres overhaand tagende Tilvext, men aldrig kand
skaffes eller holdes aldeles reen fra deres Sæde=Frøe, som derfor og bestandig, naar behov
giøres, ved foranførte Middel maa holdes i qve, at det ikke skal faae Magten paa nye igien.
