359
Aarsagen hvorfor den jevnlige Pløyning og Harven undertrykker da saaledes
onde Urter, og giør dem usynlige iblant Kornet, meener jeg ustridig at være denne,
at Jordens Partieler ved saadan Vending faaer desbedre Tid og Leylighed til at drage
Luftens salpetriske og frugtbargiørende Deele til sig, og bliver tillige ret løsnede og di¬
sponerede til at modtage og forfremme den gode Sæd, som derved tillige faaer frie Haand
til at uddrage al Jordens gode Saft og Kraft til sin Fremvext, uden at lade noget deraf
blive tilbage for den Ukruds Sæd, som maatte ligge skiult i Jorden;
Thi, naar man ret betragter Sagen, saa er Jorden jo skabt, til at give noget
af sig, og at anvende sin Kraft til at producere noget, i hvad det bliver, naar den dyrkes:
Dette, som nu Jorden producerer, bliver enten ondt eller got, ligesom den behandles til,
bliver det ikke god Frugt, da bliver det ond Frugt, Ukrud, saasom onde Urter og deslige,
hvor de finder Beqvemmelighed for sig til at groe, bliver det ikke ond Frugt og Ukrud,
bliver det altid god Frugt:
Naar man ey tilbørlig tracterer Jorden, for derved at giøre den beqvem for den
gode Sæd, hindrer man jo selv derved den gode Frugt, som ønskes og forvendtes, og gi¬
ver Ukruds Sæde=Frøet, som ligger i Jorden, ubehindret Fremgang, hvilket naturlig viis
allersnarest fremkommer og tager ved Grøde, helst naar den gode Sæd ey kand komme
fort; Men tilbereder man derimod Jorden tilbørlig til den gode Sæds Fremvext, som man
agter derudi at nedlegge, da hindrer man unegtelig derved Ukruddet, at faae Fremgang,
og giver tvertimod den gode Sæd Leylighed og Friehed til at beholde Overmagten, i det
man setter Jorden ved en fornuftig og god Behandling i stand til at anvende sin Kraft paa
det rette, jeg meener den gode Sæd, i steden for Ukruds Sæden, som det urette, hvilke
tvende altid strider imod hverandre i Jorden, hvem af dem der skal beholde Overmagten,
og saadan Jordens gode Behandling holder jeg for at være den beste og sikkerste Vey,
frem for alle andre, at udvelge, til at understøtte den gode Sæd, at dempe Ukruddet, og
erholde en velsigned Afgrøde af Agren;
Thi vel kand andre Midler ikke være at forkaste, men den ofte igientagne Pløy¬
ning beholder dog Preferencen i adskillig Henseende: Vel kand Mergel eller Jord=Marv,
hvor den er af det ægte Slags, virkelig have sin Nytte endogsaa til at undertrykke Ukrud¬
det, naar den med Forsigtighed bruges paa Ageren, som derved giøres frugtbar, men
denne Jord=Marv er langt fra ikke allevegne at finde, og derudi har den alvise Skabere
og Naturens HErre, saa vel som udi alle andre Ting, vist en merkelig Prøve af sin besyn¬
derlige Viisdom, at han gemeenlig, ja fast allevegne, hvis det rettelig blev eftersøgt,
har forsynet de magre og skarpe Egne med den rette ægte Mergel og Jord=Marv i Nærvæ¬
relsen hos sig, hvorved det magre Land, som med Korn besaaes, kiendelig kunde forbæ¬
dres, da den derimod sielden eller aldrig skal findes udi nogen Overflødighed paa de Ste¬
