362
som hvis det er ringe Korn, fuld af svange Kiærne, vild Havre &c., umoden, uforsigtig Ter¬
sken, eller og om det er ubeqvem til at groe i den Jord, hvorudi det faaes:
Begge Deele ere uimodsigelig til allerstørste Skade, thi er Sæde=Kornet ureent
af onde Urters og andet Ukruds Sæde=Frøe, befordrer man, jo selv derved saadanne skade¬
lige Tings fremvext, i steden for at hindre og dempe dem: Er Sæde=Kornet ikke got, hin¬
drer man jo derved den gode Vext, og giver alt Ukrud med det samme, ubehindred Anledning
til at qvæle den og indtage Agren.
Altsaa maa Sæde=Kornet følgelig være baade reent og got, om Øyemaalet skal op¬
naaes med onde Urter og andet Ukrud at fordrive. Skal det nu blive reent, da bliver vel
neppe andet og bedre Raad tilbage, naar man vil betiene sig af sit eget indavlede Korn til
Sæd, end at selde det vel, og naar Solden ey kand afgiøre Sagen, da at bruge de nyelig
opfundne nyttige Inventioner af Korn=Harper dertil, hvoriblant den af Studioso Monsr.
Hans Wellejo i Herlufmagle i Siælland invent erede Machine, mueligt torde være den be¬
qvemmeste i det m ndste den mindst bekostelige, og naar een eller fleere Byer, hvor behov
giøres, ville anskaffe sig saadan en Machine paa felles Bekostning, kunde alle Beboerne der
ved beqvemmelig faae deres fornødne Sæde=Korn renset og reengjort; Men skulle disse ren
selses Midler endnu ikke synes tilstrekkelige for Sæde=Kornet, maa man til Slutning komme
Kornet udi reent Vand, nylig før det faaes, og skumme alt Ukruds Frøe af, som flyder oven
paa Vandet, dog raader jeg ikke just nogen til at skride til dette sidste Middel uden høy
Fornødenhed efterdi der lettelig kunde indfalde saadan Veyrligt derefter, at Sæden kunde tage
skade derved, skiønt det ogsaa undertiden kand lykkes til dobbelt Fordeel. Skal Kornet tillige
blive Got, da maa fornemlig observeres:
1.) At det man bruger til Sæd, er velmoden, og tørt indavled.
2) At det ikke, hvad Vaar=Kornet angaar, aftærskes længe for Tiden, førend
henimod det til Sæden skal bruges, paa det at det kand være frisk, og ey for meget paa
Loftet indtørret.
3.) At det tærskes lemfeldelig, at Kiærnen ey derved beskadiges, thi dersom den
mindste Ende derpaa lederes og afbrydes er det udygtig til at groe, og gjør man derfor vel,
naar det er Byg, at man kiørner det gandske lidet, og hellere lader en temmelig lang Hase
blive siddende paa enden af Kiernen, som derover disbedre er i stand til at spire og groe:
4) At man altid bruger det beste og fremmerste Korn, naar det kastes i Loen til
Sæden, i steden for den skadelige i svang gaaende Misbrug, i sær blandt Bønderne, at
mange tager det beste af Byg, Boghvede og Havre for fra til Gryn, og saaer det mellemste,
om ikke det bageste med, som bestaar af svange Kierne, vild Havre &c. hvilket er en stor
Forraadelse; thi jo fuldkomnere og bedre Sæde=Kornet er, jo bedre bliver Vexten:
