364
No. XXVI.
Enfoldig Efterretning
om
Maaden at udrydde det Slags gule Urter, som gemeenlig kaldes
Morgenfruer, eller onde Urter (CHRNSANTHEMUM)
af Agrene.
.z.L. L.E. 5.L. I. LL. L.X. L.L. L.g. L. E.L.E LX. LA. 1.4.
en sikkerste Vey til at hemme et Onde er uden Modsigelse denne, at man stopper Kil¬
I) derne; Thi saa tørres Bekkene lettelig af sig selv. Førend jeg derfor giver mig den
Friehed at fremsette mine Tanker om disse onde Urters Afskaffelse af Marken, agter jeg
det fornødent at søge Kilden, og eftersee, hvorledes de kommer paa Marken. Og da kom¬
mer de onde Urter paa Marken.
a.) Ved deres Forplantning paa Stedet, hvor de har afkastet deres Frøe.
b.) Ved Frøets Udførsel iblant Giødningen, som spredes paa Ageren.
e.) Ved Frøets Udsæd iblant Kornet, som urenset bliver nedsaaet udi Jorden.
a) Onde Urter have mere Friehed end andre Urter til at blomstre og bære Frøe
til Modenhed paa Fælleden, af den Aarsag, at Creaturene ingen Smag finde derudi, og
derfore gaae den gierne forbi, om endog Fælleden er nok saa maver. Der udover seer man¬
at naar en Mark ligger i Fælled, saa ere disse onde Urter og Tidseler nesten de eeneste, som staae
i Flor, og blive urørte, hine for deres Smags skyld, der er Creaturet imod, disse for deres
hvasse Pigges skyld, der forsvarer dem. Og altsaa forhindres de ikke i at bære Frøe til Moden¬
hed, som da nestfølgende Aar bliver nedpløyet iblant Byget, og fremdeles formerer sig.
b.) Saa bliver og disse onde Urters Frøe udført iblant Giødningen paa Ageren,
deels ved det Frøet bliver gierne tilbage iblant det Uraad Creaturene giøre af deres Foder,
siden de mestendeels vrage denne Urt, hvor den kommer dem for; deels kand Frøet og være
i Giødningen selv; Thi naar en Hest tager noget graadig til sig af den Haure, der er besmit¬
tet med dette Frøe, kand han ikke undgaae, at han jo imod sin Tilbøyelighed, nedsluger en
heel deel af samme Frøe tillige med Hauren, og har dette Frøe samme Egenskab, som man¬
ge andre Slags haardskalled Frøe, at det kand gaae ufordøyet igiennem et Creatur, og saa
uskad, at det endda, naar det kommer udi Jorden, kand voxe op til Fuldkommenhed. Et fik¬
kert Exempel kand jeg derpaa anføre: jeg tillige med et par af mine Medbrødre faae for nogle
Aar siden, meere end en snees unge Stikkelsbær=Planter fremspire paa et Sted, hvor nogle ge¬
meene Folk havde Vane at aflegge deres Ureenhed, og hvor, jeg er vis paa, ingen skulde fal¬
de paa, at faae eller plante Stikkelsbær. Ved første Øyekast var det let at sige, ved hvad ve¬
hiculum disse Stikkelsbær vare nedsaaede; efterdi utallige flere Stikkelsbær=Kierner kunde
