366
jeg ved saadannes Hielp, med en saare ringe Bekostning, skulle faae alle de onde Urter afr lukkede,
som findes paa en heel Byes Felled, naar jeg først havde lært Børnene at kiende dem, ogsaa
vilde love dem for hver Kurv fuld, de bragte mig hiem, en Skilling eller to; eller tillade dem at
fouragere et Øyeblik iblant mine Sukker Erter, eller opsette andre deslige Belønninger, hvor¬
ved saadanne smaa lettelig lade sig hyre til det, som gamle Folk finde alt for kiedsommeligt for
sig at forrette. (jeg kunde beraabe mig paa Erfarenhed i lige Tilfælde) Vilde man meene, der
maatte dog blive mange Kurve fulde, jeg tilstaar det, alt ligesom Marken er vidtløftig til Dog er
det at agte, at de onde Urter som voxe paa Fælleden, ere ikke den fierde parten saa store som de der
voxe iblant Kornet, efterdi de ere fremkomne af det Frøe, som er falden iblant Rug Vangs
Byget eller Havren, og kand ikke komme til stor Vext, efterdi det bliver liggende oven paa Jor¬
den, og kommer ikke dybere, end Crcaturet kand træde det ned, eller Regnen kand bringe
det, ved at overskylle det med den blødgjorde Jord. Da derimod det, som nedsaaes
iblant Kornet, kommer behørig dybt ned i den opdrevne Jord, og følgelig faaer bedre
Kraft til at voxe. Saa kand og dette Ukruds Frøe forhindres i videre Forplantning,
naar man tillig i Efterhøsten, vil foretage sig Vinter=Legningen i Fælleden, thi derved ødeleg¬
ges de Urter, som ey endnu har moden Frøe, derved kommer og det allerede modne og af¬
faldne Frøe udi Jorden i utide, og bliver følgelig af Vinter=Kulden qvælet i Fremspirin¬
gen, og om end noget deraf skulle komme saa dybt i Jorden, at en mild Vinters Kulde
ey kunde skade det, bliver det dog ødelagt om Foraaret derpaa, naar Jorden igien om¬
pløyes, harres og forarbeydes. Og er dette nok Aarsagen, hvorfor meget sielden sees at
voxe iblandt Rugen noget af det Slags Ukrud.
2.) Bør det Frøe som er i Giødningen, gjøres ubeqvem til videre Fremvext.
Og daspaa det Giødningen, hvis Hensigt er at forbedre Ageren, ey tvert imod skal skade
den, ved at indføre derpaa saa ødeliggende en Fiende, var det saare nyttigt endog for an¬
dre Aarsagers skyld, om Giødningen blev beholdet og bevaret indtil andet Aaret, inden
den blev udført paa Ageren, dog saa, at den beholdte sin Vædske hos sig. Thi derved
skeede, at alt det Frøe, som var kommet derudi, maatte blødnes, raadne, og blive udue¬
lig til Fremvext. Men hvor dette ikke kand lade sig giøre, men Nødvendigheden udkræver,
at den Vinter=samlede Giødning skal udføres om Foraaret, kand det være nok, naar
iagttages, hvad oven er meldet om tillig Legning i Efterhøsten. Og om nogen skulle mene,
at ikke et hvert Jordliggende og Jordart har got af Vinterlegning, saa, endskiønt jeg ikke
er af de Tanker, naar Legningen skeer, som den bør, kand dog det samme Øyemerke er¬
holdes ved, net og tet at rispe Agerne i Efterhøsten, thi derved kommer og Frøet under
Jord, og faar Spire inden Vinter, hvilket for samme bliver en vis Ødeleggelse.
