36
3.) Bør Sæde=Kornet vel renses. Jeg har nok baade hørt og læst, at der
skal være opfundet en Machine, hvorved alt Ukrud tilforladelig skal kunde udrenses af
Kornet, men den er for kostbar for fattige Folk. Er Inventors Hensigt at tiene Publico,
som jeg ikke tvivler paa, mener jeg det skede vissest, om der gaves os en Tegning og Be¬
skrivelse over bemeldte Machine, thi da kunde de, som af Gud ere begavede med lidet
Constructions=Hoved, lære at sætte den fortiente Priis derpaa, og maaskee Inventor
derved kunde veylede andre til at betiene sig af Inventionen, og dog udføre den med min¬
dre Kostbarhed. Jmidlertid kand, i Mangel af al anden Machine, den hos os brugelige
Kastning og Rensning med Soldet, naar Troeskab og Fliid derpaa anvendes, være til¬
strækkelig nok til at skille Kornet fra disse onde Urters Frøe, efterdi det ved Kastningen for
medelst dets Læthed, bliver altid tilbage iblant Fremkornet. Thi, naar undtages Klinten,
saa veed jeg ikke noget Ukruds Frøe, som jo ved trolig og igientagen Kastning og Rens¬
ning ved Soldet, kand tages fra Kornet. Thi at Bonden har saa slet og ureent Sæde¬
Korn, bør ikke tilskrives saa meget Mangel i vor Renselses Maade, som meget meere,
deels Skiødesløshed hos mangen Bonde, der troer, at han har gjort alting vel, naar
han allene har pløyet og faaet, uden at bekymre sig om, enten hvorledes der er pløyet, eller
hvordanne det er, som er saaet; deels den af Skiødesløshed og Uordentlighed følgende
yderlige Fattigdom, hos mange, der maae ophenge sin Plegl strax efter Juul, og da om
Foraaret maa laane sit Korn, til Sæd hos Herskabet, hvor han faaer det, som det kand
falde, eller borge det hos Kiøbmanden i Kiøbstederne, da han faaer det, ligesom han for¬
hen selv har folt det: Nemlig smaat og svangt og slet behandlet. Men da to eller tre
Bønder ere mere end nok, til at vedligeholde onde Urter paa Marken, uagtet al den Flid
andre ville anvende paa at see dem snart og reent udryddede, saa kand dog intet Forslag
naae sin Hensigt til Fuldkommenhed, saa lenge det, baade udi denne og andre Maader
saa skadelige Fælled ey kand vorde afskaffet; Og kunde den i mine Tanker lyksalige Perio¬
dus engang indfalde, at enhver kunde gouvernere sin Jord efter eget got befindende, da
kunde haves Fred paa mange Slags Producter; da havde man ikke behov at høste sin Hvede
umoden, som jeg maatte sidste Høst &c. da kunde man have Fred paa en Føl=Hoppe, den
man nu maae skye som noget ont, da kunde man have Fred paa unge Træer, som det nu
er et forgieves Arbeyde at plante, ja da vilde uden tvivl ypperlige Ting komme for Lyset,
som nu maae settes til side, og aldrig er Umagen værd at tænke paa.
Gxoxgiev;.
No. XXVII.
