368
No. XXVII.
Forsøg til Opløsning.
Af det PROBLEMA, som er fremsat i Fortalen til det andet
Bind, af det Oeconomiske Magazin,
lydende saaledes:
Veed nogen at giøre Anviisning paa et vist Middel til at for¬
drive og udrødde af Agerne det Slags gule Blomster, som
af nogle kaldes Morgenfruer, men ellers med et almindelig
Navn onde Urter, fordi de, frem for alt andet Ukrud, me¬
get hindre og dæmpe Kornets Vext. Jtem, hvad Forslag
kand der giøres til at skaffe Land=Manden reent og godt
Sæde=Korn?
&.7ed¬
Ted TdrT2dlTT2AH
17244
Første Part.
§. I.
Porgenfruer, Brandenborger, onde Urter med flere Navne, som Bønderne hver
isin Egn, giver den vilde Chrysanthemo, er uden Tvivl den allerskadeligste
Ukrud, som en Korn=Mark kand blive befengt med: Thi den udsuer Jordens
Kraft, at Kornet voxer tynd og svang, den giør| ogsaa Foeret stinkende, at Creaturene
ikke uden Hungers Tvang, eller aftvungen Tilvennelse, vil tære det.
§. II. Denne Urt forplantes ikke, som mange andre, ved ureen Sæde=Korn;
(Havre undtagen) men fornemmelig ved Giødningen: Thi Frøet gaar ufortæret igien¬
nem Qvæget og skal kunde ligge et Aars Tiid, om ikke lengere, i Møgdyngen uden at tabe
sin voxende Kraft. Derefter forbliver og formeres denne Urt i Ageren formedelst Roden,
og det aarlig affaldende Frøe, om Jorden dertil ellers er beqvem.
§. III. Paa sandige og skarpe Marker kand denne onde Urt ingen Fremgang
giøre, men i feed og muldig, samt den gode Art leerig Jord, voxer den alt for got: Jo
bedre Jorden pleyes, jo sterkere bliver Formerelsen; og da dette Ukrud er villigere til
Fremvext end Kornet, for hvis skyld Jorden dyrkes: Saa skal vel aldrig noget kunde ud¬
findes, til at bestrøe, væde, eller blande Jorden med, der kunde hindre Urtens Vext,
uden tillige at hindre Kornets, og følgelig at forderve Jorden.
§. IV. De Agerdyrkere, som af andres Skade ere blevne kloge, har betimmelig
ved Udlugning, forhindret bemeldte Ukruds Formerelse, som udi mig bekiendte Byer aarlig
