370
Den Agerdyrkere er ikke meget værd, som finder sin Afbilding i Salomons Ordsprog¬
24 Capitel 30. og følgende Vers.
Anden Part.
§. I. Sæde=Korns Reenhed er i Almindelighed fornøden; thi den som faaer
Ukrud kand vente at høste det samme, vel formeret. Mange Slags Ukrud kand ved Kast¬
ning og Rensning med Sold og Drifte=Trug paa Loen skilles fra Kornet; men det som
har nesten Ligevægt og Størrelse med Kornet vil gierne følge med, om Kornet endog med
Fliid harpes, saa det allene ved en møysommelig Haandrensning kand faaes derfra.
§. II. Hvedens og Rugens Reenhed er meest magtpaaliggende, ligesom og dets
fuldkomne Modenhed; og den som agter at avle selv sit Sæde=Korn for tilkommende Aar,
maa dertil udsee sin Jord; besaae det med reen og moden Korn, som for Høsten ved Lug¬
ning er renset for ald den Ukrud, som enten kunde være kommen med Sæden eller frembragt
af Jorden; derved undgaar han den Møye som §. I. til Slutning er berørt.
§. III. Ved Sæde=Rug maae særdeles i agttages, at den kiøbes for Sand=Mar
ker, som giver den beste Kierne, og mindst Ukrud; den hvide Sand giver tyndere og skiø¬
rere Skal end den røde: følgelig bedre Rug. De som ikke have sandblandet Jord, burde
aarlig kiøbe ald deres Sæde=Rug, formaaer Bonden det ikke, og ingen Hielp kand faae
dertil, da bliver hans Evne vist nok ringere det følgende Aar.
§. IV. Naar Sæde=Byg agtes for Havre= og Erte=Blanding, i sær de smaae
Muus=Erter, som ikke lettelig paa Loen kand fraskilles, saa følger sielden nogen anden Slags
Ukrud med Bygen til Fremvext. Det beste og tungeste Byg tages forfra til Huusholding
eller at selge; thi til Sæden kand den lette Kierne være ligesaa god; om den ikke er alt
for tom og umoden. Naar Jorden er god og vet dyrket; den rette Sæde=Tiid rammes,
og veyrligt siden ikke bliver alt for ugunstig, saa voxer reen og godt Byg, som kand qvæle
alt den Ukrud Jorden kunde frembringe, onde Urter undtagen.
§. V. Haoren bliver efter Jordens Beskaffenhed, nemlig støer og hvid med tyk
Skal, i den beste Jord=Art: sort blandet med tyndere Skal, som er god Foer=Havre, i san¬
dig og Hede=Jord; og den liden lodne, Myg=Been kaldet, i kold og suur Jord. Ved Sæde¬
Havrens Anskaffelse vogter enhver sig saa meget skee kand, for Klinte= og Muus=Erter; det
som bruges til at foere med, behøver ikke saa nøye at renses. Fra de med onde Urter befængte
Marker, maa intet Sæde=Havre tages, saasom Frøet kand medfølge.
VI. Boghvede som i tide faaer Fremvext qvæler ald Ukrud, onde Urter undta¬
gen; men bliver Sæden af stærk Kuld eller Natte=Frost sat tilbage; saa tager adskillige Slags
Ukrud Overhaand i hvor reen Sæden end har været.
§. VII. Med Hør eller Hampe=Frøe følger sielden Ukrud til Fremvext; det før¬
ste bør alletider være et Aar overgiemt og Hør=Ageren vil med Fliid luges, men Hampen
værger sig selv for ald Ukrud om Jorden er nogenledes god.
Til Slutning maae atter erindres det anførte af Salomons Ordsprog.
