krævede nogen nye Erindring om gamle Sandheder, naar disse
synes alt for gammeldags og derfor mindre Eftertanke værd,
end en stor Deel virkelige Bagateller, brødløse Konster og aaben¬
bare Daarligheder, som snarest indtage de smaae Aander,
efter Reglen: Parva leves capiunt animos.
Endogsaa heri tør jeg vove at legge nogen sand Roes paa
vore Tiders forbedrede Smag, hvad Sindets Dyrkelse ved
Læsning angaaer. J Fortalen til dette Magazins første Part,
har jeg viist, hvor saare faae Oeconomiske Skrifter vore For¬
fædre fik at læse i deres eget Sprog, ja endogsaa i fremmede
Sprog fandtes, førend dette Seculi Begyndelse, ikke ret man¬
ge af nogen Vigtighed. Nu, efterhaanden vaagne vi, saa
vel som vore Naboer og Gienboer, af den daarlige Drøm, at
flige Skrifters Læsning vare af liden eller ingen Betydenhed for
Folk af en finere Smag. Langt meere hører man nu tale her¬
om uden Undseelse, blandt Høye og Lave. Lad være, at saa¬
dan Tanke og Tale er endnu ikke Sagen selv, saa er den dog Sa¬
gens første Vey, Anledning og Opmuntring.
J den Henseende kedes man da ikke ved et Arbeyde,
som ellers i sig selv er ey just det allerbehageligste, nemlig at
modtage, giennemlæse, prøve, udvælge, og ved Trykken kund¬
