til at bruge Bebreydelser eller haarde Talemaader mod dem,
som har syntes ham at være hinderlige i Lovenes Fuldbyrdelse,
eller visse gode Anstalters Befordring. Aarsagen hvorfor dette
erindres, er, at man har hørt en og anden besvære sig over
Udgiveren af det Oeconomiske Magazin, saasøm den, der tiltog
sig alt for stor Frihed, i at udelade een og anden Pøst af det
indsendte. Han forsikrer derimod, aldrig at have udeladt no¬
gen Linie, uden den, som Forfatterne selv ville have udeladt,
i fald de stode paa samme offentlige Syns=Punet som han, og
da lige saavel ansaae det, der tiener eller ikke tiener til Forbe¬
dring. Denne sidste er det eneste, som Udgiveren søger, og
uden den ville han spare sine Øyne, sit Arbeyd og sin kostbare
Tiid, hvilken ofte maae anvendes paa det, som de Gamle kaldte
Stabulum Augiæ purgare.
Ved denne Anledning erindres endnu dette, at ligesom i
de hidindtil udgivne Oeconomiske smaa Skrifter, hvis Tall
bliver noget nær 90 Stykker, findes om een og den samme Sag
ikke just samme Meeninger, da Forfatterne have bygget paa ad¬
skillige Grundsætninger i Agerdyrkningen, Mechaniken, Politi¬
ken, eller andet, saa sees det gierne, at en forfatter, som
ikke finder sig overbeviist om sin forrige Meenings Urigtighed,
med nye, eller og bedre opklarte Grunde, understøtter sin afvi¬
gende Meening, all den Stund det ikkuns skeer i Sagtmodighed,
og med venlige Ord; thi ved saadan Undersøgelse og Mødsigelse,
kommer Sandhed alt meere og meere for Dagen; ligesom Me¬
tallernes Glands fremskinner best, naar de slibes paa hveran¬
