Man land ikke noksom forundre sig over den gamle Inddeeling af
Marker til Byerne i Almindelighed, der er saa ufornuftig, at man maatte
beskylde Forfadrene for at have havt enten liden Jndsigt, eller ringe Agt om
Land=Oetononien. Thi man seer eendeel Byer (om ikke mange) der har de¬
res Marker strækkende i smale Strimler, saa langt fra Byen, at Bønderne
ey nogen Tiid land føre Giødningen ud paa de yderste Agre, følgelig profiterer
neppe Skatterne af dem, naar Sæden og Umagen fradrages; Derimød lig¬
ger samme Mæk, paa et Flinte=Skud eller lidt meere, nær den anden Bye,
som bedre kunde nytte eendeel af den, end dens egne Marker, der paa den
anden Side ligger ligeledes langt fra den. Ja der er og Byer, som har cen¬
deel af deres Atre saa langt borte, at en Naboe=Byes Mark skiller samme
fra Byens indjortes Mark.
Endskiøndt fornuftige Landmænd, som skiønner, hvor daarlig og ska¬
delig denne ganle Indretning er, gierne ville inddeele det saaledes, som det
kunde være nutigst og mageligst for Bønderne, saa kand de dog ikke giøre det,
enten de eyer Kaboe=Byerne saa godt som ene, eller fleere største Lods=Eyere
ville foreenes derom, saa længe der er ikkun en eneste fremmed Bonde
iblandt dem.
Kunde man end, ved at satisfecere saadan Bonde eller hans Huus¬
bønde, bringe det derhen, at man fik Byen indheignet før sig selv; eller og om
der var ingt, som kunde hindre samme, saasom: Naar Byens Skiell gik i
lige Linie, uden Sammenblændelse af Jorder med en anden Bye; Saa
var man dog lige langt fra Øyemærket med Indhelgningen, som for; Thi
Øyemenket med denne Indretning bør, foruden mange andre, være denne:
at inddæle Byens 3 Marker i a eller og5 Marker, mere eller mindre, ligesom
man finder det nyttigst. Ved sandan Forandring maa der skee en Ombyttelse
