mediere imellem Lods=Eyerne paa saadan Maade, at enhver raisonnablement
bliver uden Skade eller Fornærmelse, og at de capricieux og urimelig egensin¬
dige bliver tilholdte og befalede, at finde sig i Billighed.
Det er da fornøden, at man forud overveyer og efterseer, af hvad Be¬
skaffenhed og Vigtighed saadant Strøe=Gods kand være dets Eyere.
1) Om det er incorporeret under Grevskab, Baronie eller Stamhuus,
da kand det ikke afstaaes, uden Kongelig allernaadigst Tilladelse, og med
Vilkaar, at blive erstattet med lige Hartkorn paa et andet Sted.
2) Om det behøves til at tompletere det anbefalede Hartkorn af Bøn¬
der=Gods, til Sæde=Gaardens Skatte=Frihed; ligeledes til Hoveriet ved Hø¬
ved=Gaarden; da maatte samme erstattes med lige Hartkorn paa et andet be¬
qvemt Sted.
3) Om til Strøe=Godset er Herlighed af Skov, Tørveskiær til Hoved¬
Gaardens Brug, Fiskerle &c., hvilke ere saadanne Herligheder og Fordeele,
som Hoved=Gaarden ikke kand være af med, ey heller gives Eguivalent før,
enten i Gods andensteds, eller i Penge; da maatte man nøye overveye og ef¬
tersee, om det ikke var mueligt, at tildeele den fremmede Bonde=Gaard dens
Part for sig selv af bemeldte Herlighed, saa vel som Ager og Eng, og naar
samme befandtes giørlig, uden Præjudice for nogen, da udelukke den fra all
Fælledsskab med de øvrige Bonder i Byen. Jeg veed de Byer, hvor saa¬
dan for Høved=Gaarden umistelig Herlighed af Skov og Tørveskiær er, og
hvor, i mine Tanker, samme kunde uden stor Vanskelighed tildeeles Lods¬
Eierne hver for sig, naar de ville være billige og eenige Vanskeligheden blev
meere med Fiskeriet at tildeele enhver, dog kunde vel dertil udfindes et Expe¬
dient. Skulde man paa et eller andet Sted finde en uovervindelig Umulig¬
hed, enten at give et Eguivalent for saadan Gaards Herlighed, eller at giøre
IV. Deel.
