12.
staae Huusbonden langt større Afgift end tilforn, som dog ikke har kundet
vare længere Tiid, end den actidentel Velstand blev ved Gaarden. At ville
nu paastaae Gaarden betalt i Proportiøn af den Velstand, som en Opsidder
kunde maaskee i Fremtiden paa forommeldte Maade erhverve sig, skiønt ey
egentlig ved Gaardens Brug, var baade ubilligt og latterligt.
Angaaende de benificerede Godser, saasom Universitetets, Communlte¬
tets, Magistratens, Klosternes, Hospitalers &c. Strøe=Gods, som ligger
allevegne omstrøer i Siælland, da har det dermed ikke ringeste Vanskelighed;
thi som de har ingen Herlighed, førstaae til particullere Nytte og Fornøden¬
hed før dem, som dermed ere benefieerede, men er allene for Bønderne selv,
saasom Skov og Tørve=Skiær; altsaa kunde samme uden Vanskelighed over¬
lades til største Lods=Eyere, for den sædvanlige Afgift, uden at Vedkommen¬
de blev derved i nogen Maade præjudiceret eller fornærmede. Man kand jo ikke
ansee det for en Præjudice for dem, at en anden faaer Dispositionen af Bøn¬
der=Gaardene, naar Vedkommende dog nyder den samme Usum fructum
som tilforn; thi de mister da intet uden Navn af Huusbonde, hvilken Ære¬
de maa gierne børtgive, for at faae deres Jndkomster uden Umage og Ha¬
sard. Derved bliver ikke handlet i ringeste Maade imod de Fundationers
Øyemærke, naar Afglften bliver uryggelig fastsat med ite Prioritet i Herre¬
Gaarden, ligesaa lidet mod de foregivne Forbandelser. Det er vel ikke at
tpivle paa, at jo de gode Herrer vil giøre Beregninger paa fleere Jndkomster
af Gødserne, end efter Jord=Bogen, saasom for Reyser og Indfæstninger.
Men Reyser er dem tillagt, ey for dermed at forøge Jndkomsterne eller Bon¬
dens Afgivt, men allene for at kunde tage aarlig deres Bønder i Øyesyn og
paasee deres Gavn; hvilket alt ved denne Forandring eesserer. Og om de
klant har faaer Indfæstning af en eller anden Gaard, enten fordi der var en
