13
riig Enke eller Datter, eller Gaarden var sat i god Stand af forrige Bebøe¬
re, hvis Søn eller Datter burde altsaa dertil være nærmest uden Indfæstning;
saa har det dog ikke været almindelig, og derimod har man vel ofte maatte
sætte den Fordeel og meere paa andre Bønder=Gaarde, som ved en eller an¬
den Fatalite eller Skiødesløshed, er kommen i slet Stand, hvilket vel Fog¬
dens Regnskab kunde udvise.
Er det nu en afgjort Sag, som jeg formoder, at Fælledsskabers Op¬
hævelse i Landsbyerne ere saa fornødne til Landvæsenets Opkomst, at samme
kand skee uden Præjudice og Tab for vedkommende; Saa maatte jo enhver
oprigtig og vel intentioneret Patriot ey allene ønske dets Fremgang, men end¬
og, saavidt det staaer i enhvers Magt, contribuere dertil af alle Kræfter, ja
endog tilsidesætte privat Jnteresse for Publitci Beste.
J den sikre Jndbildning, at jeg havde nu ryddet alle Forhindrings¬
Steene af Veyen, havde jeg nær faldet, og i Stykker slaget den heele pro¬
jecterede Machine over en Steen, nok saa stor og svær, som nogen af de an¬
dre, den jeg ey tilførn øbserverede. Jeg meener Præste=Gaardene, som in¬
genlunde kand sælges eller overlades, og hvorover Proprietairerne ikke kand
eller bør have den Frihed at disponere, som over deres Bønder=Jorder, da
Præsterne ere at ansee som priviligerede Proprietairer. Ønskeligt var det,
om Præsterne kunde faae deres Jord for sig selv, separeret fra Bøndernes;
thi da kunde de baade bruge dem, ligesom de fandt det best, saa og have be¬
dre Tilsyn med deres Avling, og det med mindre Møye, Tidsspilde og For¬
liis endnu, da de maae lade Allting ankomme paa Avls=Karlens Ærlighed,
og Flittighed. For denne Fordeels Skyld, maatte da Præsten ikke være alt
for nøye regnende, om han ikke aldeeles fik lige mange Qvadrat Allen af Ager
og Eng, naar han ved Byttet fik til deels bedre Marker end tilforn, og saa
