14.
nær, at samme kunde med Magelighed giødes, følgelig bære ham meere Grø¬
de, end de langt fraliggende Agre; hvilket alt enhver retsindig Præst formo¬
dentlig vil ronsiderere.
Hvor saadan Separation ikke kunde lade sig giøre, uden Bøndernes
betydelige Fornærmelse, og formedelst Sttuationen &c., der maatte man taale
Fælledsskabet, endskiøndt det ville foraarsage Disputer paa de Steder, hvor
der fandres en Animosite og Misforstaaelse imellem Præst og Proprietaire,
naar den sidste ville anordne noget, som var gavnlig for hans Bønder i Byen,
hvilket dog ikke altid kunde være det samme for Præsten. Thi jeg ponerer
blandt andre Casus denne: At Proprietairen vil deele sin Bonde=Byes Mar¬
ker i 4 eller 5 Vange, paa det Jorden, som faaer liden og til deels ingen
Giødning, maae faae desto større Hvile. Nu opponerer Præsten.
I. Athans Agre ey behøver den Hvile, efterdi han samler mere Giød¬
ning, i sær ved Hielp af Korn=Tienden, og at det altsaa er et Tab for han¬
nem, naar han ikkun skal saae i Proportion med Bønderne. Jeg tilstaaer,
at hans Argument er spetieux, dog kunde det med Tiden ophøre, om og naar
den høye Øvrighed fandt for godt at giøre en Forandring med Korn=Tiendens¬
Oppebærgelse i Kærven.
II. At Markens Inddeeling i fleere Vangeskifter vil foraarsage Byen
flere Gierder, hvoraf han hverken vil eller kand paatage sig større Deel, end
den han nu haver, da ham til fleere ville mangle Gierdsel, og det ville koste ham
Tlid, Møye og Penge. Jeg mener, at da den projecterede nye Inddeeling
vil være nyttig for den hele Bye i Almindelighed, end og for Præsten i Sær¬
