15
deleshed i henseende til Græsgangen, som bliver for ham saa vel som for Bøn¬
derne ulige bedre; saa bør jo Byrden være tilfælles for alle Byens Beboere
pro Qvota. Skulde den Undskyldning med Gierdsel gielde, da kunde Bøn¬
derne med samme Føye excusere dem; Men da man kand heigne med Steen¬
Gierde, Grøft og Vold, ligesaavel som med Riis=Gierde, og Præsten eller
hans Folk kand dertil have bedre Tiid og Leylighed end Bønderne, saa fal¬
der vel denne Undskyldning bort før den ene, saa vel som for den anden.
Vilde end Præsten samtykke i Bye=Markens nye Inddeeling, saa
kunde Ubillighed paa een af Siderne opvække Disputer om de Agre og Enge,
som Præsten skulle have i hver Vang i steden for de forrige. Det kunde
og vel hende sig, at Præsten, enten af utidig Frygt, Føyelighed og Ven¬
skab, eller og formedelst en ham, for hans Tiid, accorderet Fordeel, ville sacrie
ficere hans Efterkommeres.
Da Hensigten med Fælledsskabets Ophævelse mellem Byerne er, at
giøre nye og bedre Indretninger i Byerne, fornemmelig med Markens Jnd¬
deeling i fleere Vangeskifter, hvorved af Fornødenhed maa skee en Omvex¬
ling af Ager, om ikke i alle, saa dog i visse Vange; saa var det vel fornøden,
at det befaledes Præsterne (hvor ikke i Mindelighed kunde afgiøres mellem
dem og Prtprietairen i Byen, at faae all deres Jord paa et Sted for sig
selv, som før er meldt) de da maatte beqvemme dem til de Forandringer, som
Proprietatren fandt for godt at anordne til Byens Beste, i Følge Lovens
3 Bogs 13 Cap. 31 Art. Til den Ende maatte retsindige og kyndige Mænd
være befuldmægtigede at være nærværende ved den nye Indretning i Byen,
for ved deres Mellemhandling at forekomme Disputer, og paasee Præste=Jor¬
dens Tarv.
