24
tigt som dette:, At Agerdyrkningen hos os er i Flør, og nu bragt gandske nær
til sin Fuldkommenhed. Dernest objiterer Hr. LAxEEN imod den Meening
om Folkets Formerelse ved Hoved=Gaardenes Udlæggelse: At Lander blev
dog ikke derved mere Folkerigt, efterdi Bønderne, som da bleve Hovnings¬
yfrie, ikke behøvede nær saa mange Fosk, som de nu maae holde for Hovnin¬
gens Skyld, Det sidste tilstaaer man ham, dog med Limitation, men
ingenlunde Conelusionen, som han deraf vil udleede. Thi ved Forandringen
af Hoved=Gaarde til Bønder=Gaarde, hvormed følger et proportioneret An¬
tal af Gade=Huse, gaves Leylighed, ja Fornødenhed til mange fleere Ægte¬
skaber, som saa mange fleere Menniske=Fabriqver (thi man supponerer ikkun en
i hver Famile, hvor mange Personer den end bestaaer af) derved maatte
Bondestanden blive mere Folkriig, og Folke=Mængden nødvendig nedsætte
Folke=Lønnen, saa at Frie=Bønderne vilde finde deres Reigning ved, at holde
fleere Folk til deres Jords bedre Dyrkning.
Vil man nu tilstaae den Sandhed, som af alle fornuftige Politicis er
antagen:, at Folke=Mængden er en Stats Fordeel; at den er et tilfor¬
pladeligt Kiende=Tegn, hvoraf man kand see, hvordan det staaer til med
undheden i det politiske Legeme, og at den Tiid, hvori den florerer best, er
gandske vist tillige den Tild, da alle Stater, og i alle Slags Regieringer,
vkke paa det stærkeste; at en Stats Kræfter kand ikke maales efter dens vidt¬
løftige Strekning, men efter Mængden af dens Jndbyggere, og Nytten af
deres Arbeyde. Hvo vilde da ikke sørge for, at den Classe af Folk, som
skaffer Landet de 2de væsentligste gode Ting, nemlig Levnets=Midler og Mate¬
rialier til Manufacturer, idelig kunde formeres i Tallet? J det menneskelige
Sælskab, siger DAMCEUL, lægges stor Berømmelse paa den, der arbey¬
der paa at udfinde Maader, at mangfoldiggiøre de ringe og nyttige Dyr,
ysom Mennisket driver til at hielpe sig i sit Arbeyde, bør det da ikke synes
