25
langt mere berømmeligt, at pønse paa, og at hielpe til det menniskelige
Kiøns Formeerelse, da Mennilsket synes i sine egne Øyne, at være det ædel¬
yste Væsen af alle dem, der have Liv paa Jorden.
Hvilken Fordeel for Staten, at vinde ey allene fleere, men endog frie¬
re, mere velhavende, og for Landet nyttigere Bønder. Thi Friehed for
Høverie vilde give dem baade mere Lyst og mere Formue til at dyrke Jorden.
Burde man da ikke, siger DAMGEUL, af Menneske Kierlighed, og for al¬
mindelig Nyttes Skyld, enstemmig giøre alt hvad man kunde, for at skaffe
hlinde og glædelige Vilkaar for disse dyrebare Mennesker, som drive den nød¬
yvendigste, møysommeligste, og mindst belønnede Handtering i Sælskabet?
Landet faaer det betalt ved den Riigdom paa Folk og Producter, som der¬
ved saa herlig formeres.
Af denne Bondernes Friehed og Velstand flyder endnu en Fordeel,
som er til Statens Sikkerhed og D.fension. Man seer, at alle Nationer,
som bliver slavisk eller som Vornede tracterede, Ex. gr. Bøhmerne, ere redde
har ingen Ambition, ingen Lyst til at forsvare Fæderne=Landet, hvor de intet
eyer, end ikke deres egne Børn, med nogen Raadighed, og som de ey venter
deres Vilkaar stort slettere ved Forandringen, men maae i hvordan det gaaer,
bære deres Byrder, saa ere de sindede som Asenet hos ESOPUM. Derimod
finder man Behiertighed, Tapperhed, Æcekiærhed, Troeskab og Kiærlighed,
for Fæderne=Landet hos de frie Nationer, Ex. gr. den Norske, der strider
Pro Aris & Focis. Statens Sikkerhed bestaaer altsaa ey i Mængden allene
af Folk, men fornømmelig i behlertede, og deres Fæderne=Land troe og elsken¬
de Folk.
Med alle disse Argumenter, hvor christelige, billige, og for Staten
og Publico fordeelagtige, de end ere, vinder jeg vel intet hos de fleste Pro¬
IV. Deel.
