26
Gaardens Avling og Godsets Tilsyn, ey heller behøves, at
han skulle have den Jndsigt i Bondens Oeconomie, saa kunde
til Foget antages en Person for ringere Lon, som til fleere
eller extra Forretninger kunde bruges; spares altsaa
Ad
Sumina 2694 Rdlr.
Her kunde vel anføres mange smaa Udgifter, som er Hoved=Gaarde¬
ne til Besvær, endog endskiøndt Herskabet ey boer selv paa Gaarden, saasom
Offer til Degn og Præst, Consiumption og Folke=Skat &c.; ligeledes adskillige
Jndkomster og Fordeele, saasom af Eege=Skoyen, da det Eege Tømmer,
som nu maae gives Bonderne, da kunde sælges til den.
Man kunde mene, at jeg har forglemt at anføre Fæster af de nye Gaar¬
de paa Hoved=Gaards Marken, Ney! jeg holder samme som ofteste for den
største Ubillighed; Thi naar faaer en Proprietaire Fæste, uden af saadan Gaard,
hvis afdøde Beboere har været en flittig Bonde, der ved stærk Sveed og Ar¬
beyde og ved en fornuftig Vindskibelighed, næst Guds Velsignelse, har sat
Gaarden i god Stand, paa det at hans Enke og Børn kunde efter hans
Død nyde godt deraf. Det var da den største Ubillighed, om Enken, der
atter giftede sig, eller en af Børnene, skulle betale Fæste (det er: Give Hus¬
hønden det meeste af deres fattige Velstand) for at blive ved Gaarden; eller
at en Fremmet, som ville give Husbønden det meeste af den Velstand, som
han fandt ved Gaarden, dog ey stræbet for, skulle fordrive de andre. Saa¬
dan Omgang maatte beigge hver Bonde all Lyst til at stræbe, og er altsaa li¬
gesaa ufornuftig af Huusbønden, som uthristelig imod de andre. Men hvor
hverken Enke eller Børn var, der vilde eller kunde antage Gaarden, der
kunde fæste af en Fremmet være tilladelig.
