33
Ordinairement har Friebønderne her i Landet faa eller ingen Tieneste¬
Folk, undtagen de, som staaer sig saa vel, at de kand, og for deres Mage¬
ligheds Skyld vil, holde Tleneste=Folk; dernest de, som har større Avling,
end Manden med Kone, Pige og Dreng kand bestride, at han derfor maae
antage tillige en Karl og en voxen Dreng. Thi ellers pløyer Bonden selv sin
Jord, høster, indager og tærsker selv sit Korn &c.; Konen hielper i Høe= og
Korn=Høsten, passer paa Creaturene og det øvrige i Huusholdningen; En
halpvoxen Pige kiører Harven, malker Kiørene &c.; Drengen kiører Plov,
henter Hestene af Marken &c. Dette er altsaa alle de Folk, Bonden behøver.
En Hoverie=Bonde derimod, maae af Fornød enhed holde fleere Folk
paa lige Hartkorn. Thi naar til Hove, Jorden skal pløyes og saaes, Høet
og Kornet meyes og høstes, Giødningen udages &c., da maae Bonden kom¬
me selv 3de eller ade. Til Tærskningen maa han sende sin Karl, for selv at
være hiemme ved sin egen Tærskning og andet Arbeyde. Hvo seer da ikke, at
Hoverie=Bonden behøver fleere Folk, end Frie=Bønden, der har kun sit eget
Arbeyde hiemme, som han uden synderlig Hielp kand opvarte? følgelig er den
iste Raison falsk.
Vil man sige; Bonden kand leye en Huusmand eller to til Hov=Ar¬
beydet, naar dertil skal saa mange Hænder. Men da dette saa ofte forefal¬
der, saa vilde Huusmanden falde ham dyrere, end at have en Karl i aar¬
lig Løn.
Den 2den Ralson er endn mere falsk. Thi posito, at en Frie=Bon¬
de behøvede, eller rettere, holdt ligesaa mange Folk paa lige Hartkorn, som
en Hoverie=Bønde, saa vilde han uden Tvivl benytte sig af dem til hans
Jords Dyrkning, ey allene til at pløye, saae, høste, tærske, men endog at
forbedre og formere hans Ager=Land og Engbund, saasom at udrydde Stene
IV. Deel.
