34
og unyttige Tørne, fylde Huller og Vandstæder i Agrene, samle tienlige Ting
til Giødningens Forøgelse, afskiære Tner, opkaste Grøfter i Engene, for at
afleede Vandet &c. Hvo vilde da vel nægte, eller bære i Tvivl, at jo den
Jord, der ved flere, og tillige med Fornuft blev arbeydet, maatte give meere
Korn og Græs, end den, der blev forsømt, eller slet røgtet formedelst Hov¬
Gierningen, der medtager Bondens meste Tiid og Fliid? Thi at statuere, at
Bondens Jord ikke kand give mere Korn og Grækning, enten han gjor He¬
verie eller ikke, er det samme som at sige: At Jorden bærer ligemeget, enten
man arbeyder den vel eller ilde, hvilket er grundfalsk.
Da jeg nu formøder at have viist, hvor urigtige disse tvende Raisons
ere, saa formoder jeg og, at den Satz, som derpaa var grundet, falder af
sig selv. Thi naar Friebonden havde mindre Fosk, saa sparede han den Kost
og Løn, som han tilførn gav de flere, der behøvedes til Hoverlet; og om han
end beholdi ligesaa mange, som forhen, ey for sin Magelighed, men for at
forbedre og forøge sin Ager=Jord eller Engbund, saa maatte han jo af For¬
nødenhed avle mere Korn og Høe, kunde holde flere Creature, følgelig faae
mere at sælge og giøre i Penge, til at betale hans Herskab, i Steden for
Hoverie.
Endnu en Fordeel iblant mange andre, som Benden kunde have af
sin Friehed for Hoverie, er denne: at han kunde anskaffe sig Stude at drive
sin Jord med, hvilke han formedelst deres Langsomhed ey vel kulnde bruge til
Hove, da Veyen derhen er ofte lang, og Arbeydet med Høets og Kornets
Indhøstning, Giødningens Udførsel, og anden Kiørsel udfordrer Hurtighed,
hvorover han maae holde mange smaae Rolliker, som giør liden Nytte i Ar¬
beyde, og naar de kommer til Skade, eller bliver gamle, kastes i en Torve¬
grav. Studme derimød, som til hans eget Arbeyde ere hurtige nok, giør
