35
bedre Tieneste i Pløven og anden Kiørsel (naar allene Bøniderne bleve vante
til at bruge dem) giver bedre Giødning til Ageren, og efter uogle Aars Tie¬
neste sælges med Gevinst. Da nu Friebonden har disse Fordeele, som, nest
Guds Velsignelse, maa giøre hans Vilkaar gode, hvor vilde det da falde
ham besværlig, at betale Hoverie=Pengene, foruden hans ordinaire Land¬
Gilde, naar ingen særdeles Ulykke paakom hans Gaard eller dens Besætning?
Vilde man desuagtet giøre sig Tvivl om, at faae af Bonderne Hoverte=Pen¬
gene, da maae man supponere en Uskiønsomhed hos Proprietalren, i at sætte
til Gaard saadan en Bonde, som ikke har Lyst eller Fornuft at stræbe og bru¬
ge den ret, og en Efterladenhed hos Fogden, i at have Øye med saadan Bon¬
des slette Oeconomie, for i Tide at rette den, eller removere ham fra Gaar¬
den. Thi hvor ikke Bonden mangler fornuftig Stræbsomhed, eller Herska¬
bet eller Fogden Tilsyn, der kand ey heller Afgiften feyle. Jeg skulde og troe,
at saadan Tilsyn ey behøvedes uden i Begyndelsen, indtil Bønderne indsaae,
at Nytten af deres Arbeyde blev fornemmelig for dem selv og deres Born;
Thil at giøre sig anden Jdee om dent, er at beskylde Gud, at havde skabt dem
ufornuftigere end Creaturene, der allene af Naturens Drift, har Omsorg for
sig og sine. Bliver Omgangs Maaden med dem anderledes, da bliver de og
til andre Mennisker.
Efterat vores Jydske Patriot har fremførdt alle de Argumenter, som
han veedste, til at forfegte Herre=Gaardene, saa har han maaskee frygtet for,
at andre ey maatte ansee dem aldeles gyldige. For da at sætte for Herre=Gaar¬
dene endnu en Barriere, som, i hans Tanker, ingen skulle torde angribe,
anferer han tvende Casus, Om Krig og Misvæxt paakom, siger han, peed
eg ikke, hvorfra Bonden skulle faae Hielp, da Proprietairen ikke havde
Korn at hielpe med; Hans Majestets Skatter ville blive uvisse, som Pro¬
Prietairen nu maae spare til. Mig synes, at den gode Mand ey burde
