36
længe leede efter Svaret; dog for at hielpe ham paa Veyen, maatte man
spørge, hvorfea Frie=Bonderne, saavel som Hoverie=Bønderne, nu faaer
Hielp i deslige Tilfælde? Det er jo fra deres Herskab, som har Fordeel el¬
ler Forliis, eftersom Bøndernes Vilkaar ere gode eller slette. Men hvor skulle
vel Herskabet tage Kornet fra, naar han havde overladt hans Hoved=Mar¬
ker til Bønderne. R. Han maatte giøre det samme, som nu Herskaber, der
har bortforpagtet deres Hoved=Gaards Avling, og borttinget Korn=Land¬
Gilden, de maae jo i paakommende Korn=Trang, kiøbe Sæde=Kornet til de¬
res Bønder af Forpagtere, Kiøbmænd og andre, der har at sælge Men!
kunde han svare: Hvad Fordeel har man da af Frie=Bønderne, naar man
skulle forstrække eller give dem Kørn, betale de Kongelige Skatter for dem,
og derhos ingen Afgift faae af dem? R. det er ikke forunderligt, at i deslige
Lande=Plager, saasom Krig og Dyrtiid, enhver føler dertil, dog meest de,
som har mindst Evne; og Erfarenhed har viist i disse dyre Korn=Aar, at Her¬
skaberne har haft nesten ingen Overløb af Friebonderne om Sæde=Korn, men
derimod alt førmeget af Hoverie=Bonderne
Den Casus, som vores Jydske Patriovt alleguerer, at de fleeste Selv¬
Eyer Bønder=Gaarde i Christiani Vti Tiid, som stode tilbage med Skatter¬
ne, mistede deres Herlighed til næstliggende Herregaarde, der betalede de der¬
paa resterende Skatter; den har ey her Sted. Thi man ponerer ikke, at
Bønderne skulle blive frie for Herskab, eller Selv=Eyere, som hine vare, men
allene frie for Hoverle imod Afgifts Erlæggelse til Herskabet, som behølder
Herligheden; følgelig kand dem i Krigs=Tiid, ikke blive paalagt de Extra=Byr¬
der, som Selv=Eyer Bønder maa bære lige med Præster, Kroe=Mænd, Mel¬
lere &c., hvilket var uden Tvivl den egentlige og største Aarsag, hvørfor Selv¬
Eyer=Bønderne i bemeldte Tiid, var kommen i større Restancer, end de kun¬
de betale.
