3¬
Den gode Mand, i hvo han er, maa pardonnere, at jeg maaskee alt
for frit har besvaret ham; Men min Nidkierhed for Fæderne=Landets Vel¬
stand har drevet mig til, saa tydelig at lægge for Dagen Urigtigheden af hans
Argumenter, hvilke jeg har anseet, som Anstøds=Steene for dem, der har
ikkun kort Syn.
Jeg finder endnu en anden Forfegier for Herre=Gaardene, i Velærvær¬
dige Hr. LITEER, udi hans liden Tractat angaaende den Qpestiøn: Om
Folkets Mængde er Rigets Lyksalighed? hvilken findes indfordt udi det Oeco¬
nomiske Magazins anden Tome, hvor han forkaster det Prøject, at ind¬
rette Herre=Gaards Markerne til Bønder=Gaarde, paa Fundamente: Ar
man ved saadan Forandring, gjorde Staten en ubodelig Skade, siden Dan¬
yllemark da ikke nær kunde udsende den Qvanttte Korn af Landet, som nu;
at det vilde være langt fra, at Dannemark ved denne Forandring kunde
Smorføde sig selv; anseer derfor Herre=Gaardene som Statens Styrke,
uden hvilke Agerdyrkningen vil ikke nær være Staten saa profitable.
Det maatte tillades mig at sige forud: at fleere, end jeg, finder hans
Tractat fuld af saa mange Paradoxe Satzer, at man ikke veed, enten man
skal ansee dem for Jromier, eller og han har villet vise sin Klygt, i at kunde
giøre disse Paradoxer probable.
Dernest at komme til hans Argument, hvorfor denne Forandring skulle
være Staten skadelig, er
Imo. Esterdi Dannemark da ikke nær kunde udsende den Qvantite
Korn af Landet, som nu; hvilket han vil bevise dermed: At en Herre¬
Gaard med underliggende Bønder=Gods, af gcode Tønder Hart=Korn,
sælger ligesaa meget Korn, som 4 til 500 Tønder af Kongens eller Hovnings
