38
Frie=Gods, naar Egnens Frugtbarhed er den samme. Men hvad er vel
Aarsagen hertil? Jkke egentlig denne, som han meener; at de Mennesker,
som bøer derpaa, fortærer selv en god Deel af Kornet; men langt heller den
slette Indretning i Bønder=Byerne, i Henseende til Fællesskabet, hvorover
Jorden ey kand bruges med den Fordeel, som paa Herre=Gaardene, hvor
Jorden faaer mreere Hvlle, formedelst de flere Vangeskifter, og mere Giød¬
ning, da de fleste Herre=Gaarde haver Tiender, som Bønder=Godset mister,
ja bliver bedre arbeydet med Plov og Harv, end Bøndernes Jord. Men
naar Bonde=Byerne maatte beholde deres Tiender in Natura, efter mit
indgivne underdanigste Forslag, og, i Følge seeneste allernaadigste For¬
ordning om Landvæsenets Forbedring, faaer deres Marker indheignet, og af
deelt i flere Vange; Naar Hoverie=Bønderne kunde ved befrielse fra Hov¬
Arbeyde faae bedre Tiid og Leylighed at arbeyde og dyrke deres Jord, at sam¬
le og age Giødning af deres Gade=Kiær, Moser, Grøfter &c., at rense Agre¬
ne for Stene, at forbedre Engene ved Grøfter, og andet som kunde forøge
Høe=Avlingen; Maae enhver da ikke ogsaa tilstaae, som en nødvendig Følge
heraf, at Bøndernes Agre maatte, ved bedre Dyrkning og mere Giødning,
bringes til langt større Frugtbarhed, end hidindtil. Vil man nu balancere
denne Sædens Formeerelse paa Bønder=Markerne, imod det maadelige Qvan¬
tum Korn, som af Hoved=Gaards=Avlingen blev fortæret ved de derpaa satte
Bønder Familier, saa bliver der en kiendelig Overvegt af der Korn, som de
andre Bønder da mere kunde sælge endnu, og altsaa kunde Dannemark da
udsende en større Qvantite Korn af Landet.
At jeg ikke her supponerer andet, end det som er naturligt, mueligt og ri¬
meligt, viser Engelland, der har tiltaget i Korn=Udførsel, jo meere det har til¬
taget i Agerdyrkere. Ja Hedemarken i Norge, endskiøndt der er ingen Her¬
