36
re=Gaarde, forsyner dog andre Bøygder med en Mængde Korn, som de selv
ey kand fortære. Saa at den Satz er falsk: jo flere Agerdyrkere, jo mindre
Korn at udføre og sælge; Thi Jorden viiser sig der meest gavmild, hvor den
meest og fornuftigst arbeydes.
IIdo. Holder han denne Forandring skadelig for Staten:, Fordi
Dannemark da ikke kunde Smørføde sig selv. En Herregaard sælger mere
Smør, end 10 Landsbyer; Aarsagen er, at fælles Græs alletider vorder
førsat, tilener ikke til Koegang, men kuns til ung Kræe, Faar, Sviin og
Giæs at opføde. 5
Jeg tilstaaer denne Aarsags Rigtighed, og det desto heller, da den
snarere svækker end styrker hans Satz; Thi saa maae han tilstaae, at naar
Fællesskabet, i Følge seeneste Forordning, bliver ophævet, og hver Bonde¬
Bye faaer sine Marker indheignede, og derefter inddeelte i 4 4 5 Vangeskif¬
ter, og altsaa kand lade ligge 2 a 3 Marker til Fælles Græsning; Byen da
og maae kunde holde flere Kiøer, bedre græsse dem, følgelig faae meget mere
Smor at sælge. Til et Beviis herpaa, tiener det Smør; som de Fynske
Bønder, fremfør de Siællandske, udsender og sælger til de andre Provincer,
efterdi de har endeel smaa Løkker. Hvor meget meere vil de ikke samle og
sælge, naar alt Fællesskab bliver gandske ophævet?
Dog er ikke venteligt, at Bøndernes Smør kunde blive saa velsma¬
gende, som det man faaer fra de store Hollænderier, hvor man kierner det af
den søde Fløde, da derimod Bønderne maatte samle længe derpaa. Men
hvordan gjør man i Engelland, hvor der er ingen Herre=Gaarde? Man
faaer der det skiønneste Smør, og mægtige store Oste, som neppe noget Hol¬
lænderte hos øs skulle kunde tilveyebringe. Man beretter, at alle Bønderne i
