41
ham vilde allene blive, siden at fore dem uden egen Tilsyn, naar de stode ad¬
spredet i Bøndernes Stalde.
Jeg haaber da at have heviist, at det Forslag om Hoved=Gaards¬
Markers Udlæggelse til Bønder=Gods, er ey saa Paradøx, som det ved før¬
ste Anseelse synes, og nogle har villet udgive det for; Men at det derimød vil¬
de blive fordeelagtig for Staten, der blev mere Folkeriig, og dog kunde ud¬
sende mere Korn til Fremmede; for Bønderne, der ved Frieheden bleve op¬
muntrede til at arbeyde for deres egen Velsærd; og endelig for Proprietairen,
der vilde finde de nu havende Jndkomster vissere og med Tiden forøgede. Dog
med alt dette drister neppe nogen sig til at foretage denne Forandring, førend
Fordeelen deraf bliver bekræftet ved andres Exempel, og ved Erfarenhed, el¬
ler som man siger, man faaer Troen i Hænderne. Her vil da en Formand
til, hvis høye Anseelse og bekiendte dybe Jndsigt kand give Forslaget den stør¬
ste Vegt. Regis ad Exemplum &c.
Man maae ikke mene, at jeg er en Fiende af Herre=Gaardene, eller at
min Nidkiærhed gaaer saa vidt, at jeg vilde nedbryde dem i Fleng, uden at
lade dem passere en fornuftig Revue. Da det er ligesaa vel den private, som
publiqve Fordeel, som man sigter til, saa maatte man for det første skaane
de Hoved=Gaarde, som har nye og til deels grundmurede Lade=Gaards¬
Bygninger; Ligeledes dem, der har skiønne og overflødige Græsgange, da
samme ere tienligere til store Meyerier og til Stude at græsse og stalde. Men
de øvrige Hoved=Gaarde, som enten i de seenere Tider har været Bønder
Gods, og ere ey frie for Skatter eller Tiender, eller har deres Jorder i Fæl¬
lig med Bøndernes, eller har slette og forfaldne Lade=Gaarde, synes at være
de første, som fortiener denne Reductiøn.
IV. Deel.
