42
Døg tør jeg ikke haabe Publici almindelige bifald til Jværksættelse,
førend jeg endnu har dristet mig, at giøre ogsaa følgende underdanigste Fo¬
restilling.
Af en stor Deel Skrifter om den Engelske Stats indvørtes Tilstand og
Jmteresse kand mærkes, at Landvæsenets Beskaffenhed er der saadan, som jeg
efter dette Forslag ønsker, at den maatte blive i Dannemark. Men, saa vidt
mig er bekiendt, er af imtet Skrift at erfare, ey heller troer jeg, at her findes
nogen i Dannemark, der tilstrækkelig kand førklare den indvørtes Huushold¬
nings, Omgangs og Bereignings Maade, hvorefter Land=Godserne i En¬
gelland, paa en Tiid af 50 Aar, ere bragte til deres bekiendte florisante Tilstand,
eller deri ere conserverede. Det er da af Engelland, ja i Engelland selv, den¬
ne vigtige Sag maae læres, og alle de hertil høystnødvendige Erfaringer maat
samles.
Mit underdanigste Forslag er følgelig, at det allernaadigst maatte bø¬
hage Hans Kongl. Majestæt, at afsende til Engelland nogle beqvemme Sub¬
sectæ, der vilde og kunde af Grunden informere sig om Land=Oeconomien i al¬
le dens Deele, for ved Hiemkomsten at meddeele os de Observationer, de¬
havde gjørt.
Jeg tvivler ikke paa, at jo i denne Absigt, endeel Emissarier har værel
afsendt til Fremmede Lande paa Hans Majestæts Bekostning, dog har vi end¬
nu ikke i det Danske Sprog, saa vidt jeg veed, en eneste Beskrivelse over Rey¬
ser Jnden eller Uden=Lands af det Slags, som vore Naboer de Svenske alle¬
rede til deres udødelige Ære iblant Fremmede, og til deres Lands besynderlig
Nytte, har en Mængde af.
