46
Anmærkning.
Saa vel Mueligheden, som Fordeelen af Autørs Forslag i denme Materie, er nyeligen
bleven Stadfæstet, ved et størt Exempel, som ønskes at maatte drage med Tiden
nogle fleere efter sig, jeg meener den paa Hendes Majestæts, vores Alleruaadigste
Enle=Drønnings SAEHLE MAGDALEAE befalting, gtorte Forandring med det
til Hirschhølms Hyvet=Gaard hen hørrnde Hart=Korn, hvilket ved offentlig Auction,
er udbragt til saa høy Priis, som ved Forpagtning aldrig kunde opnaaes, fornden
at regne Bøndernes Afgift i Hoverie=Pruge. Dersom sa det samme ikke fust alleveg¬
ne kand ventes, da Gaardenes Eltuation, Liebhabernes Tall, og adskillige andre
Omstændigheder ikke lade haabe lige godt Ubfald, saa mernes dog at det paa en Deel
Steder, skulle vise sig giørligt og gavnligt, naar Vilkaarene blive de samme, nem¬
lig de nye Bebyggeres Deelagtighed i alle Hooet=Gaardes=Friheder, saa vidt deres
tilførhandlede Ager og Eng strrkker sig, skiønt uden Jagt og anden saa kaldet Herlig¬
hed. Vist nok var det at regne blandt de allerstørste Velgierninger, at en Proprie¬
tartus 1) Friede sine Bønders Sind, saa vel som deres Legemer fra Trældoms Tiene¬
ste, og alt det moralske samt naturlige onde, som flyder der af, at han 2), skaffede
Landet et got Tall fleere Jndbyggere til Sikkerheds og almindelig Velfærds Befor¬
dring, 3) At han saa vel førsikrede som forøgede sit Godses aarlige Jndkomst, om
ikke strax i de første Aaringer, saa dog inden kort Tiid. Efter bette Haab indrettes jo
alle Oeconomiske Regler af en fornuftig og formuende Land=Mand, og uden den Hen¬
sigt, ville man hverken lade Jorden hviile, eller Skoven voxe. De adskillige Jnd¬
vendinger som kunde giøres herimod, synes den saa svlide som vel intentiønerte. Hr.
Feitmann meget vel at have besøaret, desforuden finder man ydermeere Besvarelse,
ved at see paa en derl andre Landes Forfaring, saasom den bedste Lære=Mæster i de
Ting, hvor Naturen selv ikke giør nogen besentlig Forskiel. Denne meener jeg her
ikke at findes. Hvad som kand henregnes til moralske eller politiske Forhindringer,
var letteligen at overvinde, heldst under en saa Faderlig sindet Konges piise og milde
Regimente. Nune zuk nunqvøm.
