54
hvad siger han vel dertil i de Ufrugtbare Aar, naar hans Indhøstning har kuns
været ringe? da gieldee det, om han kand holde Accordten, som Tiende=Ta¬
geren paastaaer som en Ret uden ringeste Medlidenhed eller Afslag. Thi naar
Bønden fratager, hvad han skal have til Føde, Skatte=Korn, Folke=Løn,
Land=Gilde &c. da bliver lidet tilbage til Tienden, mindre at sælge til de Kon¬
gelige Skatter, og slet intet til Sæde=Korn, hvortil han da om Foraaret maae
søge Assistance hos Herskabet, ja endog til Sommer=Føden.
Var Bonden god Oeconomus, og sparede noget i de gode Aar, da¬
kunde denne Accordt ey falde ham saa meget besværlig, thi giver han i de ufrugt¬
bare Aar meere til Tiende, end samme kunde udgiøre, om han tiendte i Kær¬
pen, saa synes det, at han derimod profiterer i de gode Aar.
Er det dernest ikke ubilligt, at naar Bønderne faaer stor Misvext, Tien¬
de=Tageren da ey allene ingen Savn skal finde i hans Tiende, men endog des¬
mere prøfitere i Pungen? Thi naar Ex. gr. Eyeren af K=Kirke, hvis Sogn
bestaaer af noget over 600 Tønder Hartkorn, efter denne Accordt faaer for
Konge= og Kirke=Tienden 600 Tønder Byg, hvilke borttinges til en Kiøb¬
mand i næste Kiøbstæd, da faaes for samme i de gode Aar 5 4600 Rdlr.,
og derimod i afvigte Aar, da Kornet galdt 15 Mark pr. Tønde, 1500 Rdlr.
Ligeledes er det med andre, som hæver Tienden i Skieppen, de profiterer jo
alle mere i de dyre, end i de gode Aar, saa at de (om jeg tør sige det) maat¬
te snarere bede om dyre end om frugtbare Aar.
Dette kand man og sige om Landgilde=Kornet, som Bønderne maae
yde til deres Herskaber efter den fastsatte Jorde=Bog, hvilket i mine Tanker
er ligesaa ubilligt at forlange af Bonden i de ufrugtbare Aar, som det er ham
