55
besværlig, ja til Deels umueligt at anskaffe. Hvorfor Land=Gilden burde
modereres efter Aarenes Beskaffenhed, og allerhelst fastsættes i Penge.
Denne Anordning kunde synes meest fornøden i Henseende til de bene¬
ficerede Godser, hvilke vel neppe nyder nogen Afslag paa Land=Gilden, i de
dyre Aar, da Beneficiarii vemtelig ey anseer de dem pro Officio tillagde
Bønder med samme Øyne, som Proprietairerne deres, hvis Conservation er
deres egen, og følgelig maae moderere og undertiden eftergive Land=Gilden,
ja endog Laane=Kornet, naar Bonden formedelst en og anden paakommende
Tilfælde, ey uden sin Skade kand betale.
Den tredie Maade at tiende paa er i Penge, som er den rigtigste, bil¬
ligste og letteste for Bonden. Thi har han, par exemple, at betale for den hele
Tiende 10 Rdlr., da sælger han dertil i de frugtbare Aar 10 A 12 Tønder
Byg, men i de dyre Aar, saasom dette forbigangne, ikkun fire Tønder, som
er Moderate og taalelig.
Efter mine uforgribelige Tanker burde da Korn=Tienden, saa og Land¬
Gilden, i sær af de beneficerede Godser, engang for alle fastsættes for en vis
Summa, som var iaalelig, og ey beroe paa den arbltraire Capituls=Taxt,
der i de dyre Aar i sær er ligesaa utaalelig for Bonden, som den er profitable
for dem, der hæver saa ubillig Fordeel af Landets Korn=Trang.
Den Objection: at Kornets Jndkiøb koster i de dyre Aar mere, har
nu ikke mere Sted hos Communitetet, der nu ikke giver Kost, som tilforn,
men allene Penge; ey heller kand gielde meere høs Beneficlarii end alle andre
Embeds=Mænd. Thi Tiender, saa vel som Landgilden er dem ey tilladt, at
de skulle profitere af de dyre Aar, men allene til at bestride de foreskrevne fast¬
satte Udgifter, eller og til Hielp til Lønnen, der bør være den samme det eene
