51
Naar det er og bliver en afgjort Sandhed, at saadan Forandring vil¬
de befordre Bondens Velstand, følgelig Publiel Beste, da deciderer den af
alle Nationer antagne Regel: Salus Reipublicæ suprema lex esto. Fæ¬
sterne af Konge=Tienderne vilde vel raabe over Uret, at man betoeg dem den
Fordeel, som de kand have af Tienden. Jeg tilstaaer, at den nu kand være
dem i visse Maader til nogen Fordeel, da Forpagtningerne af Sæde=Gaarde¬
ne ere stegne saa høyt. Men er det ikke mueligt, ja meget troligt, at samme
engang kand og vil falde, om end ikke til den Ringhed, som for 10 A 20 Aar
siden? Og hvad vilde de da sige, som med deres Skade skulde behølde Konge¬
Tienden for deres Livs Tiid? Jeg erindrer, at vedkommende søgte at blive
skilt ved Jpderups Sogns Konge=Tiende, efterdi man tabte ved den, men
Eømmunitetet vilde ey accordere det. Bliver samme nu fæsteledig, da vil den
uden Tvivl gaae endnu høyere.
Hvor vilde vel ikke Communitetet endnu meere raabe over Uret, at
man vilde førringe dets=Jndkomster, som bliver anvendte til den studerende
Ungdoms Underhøldning, følgelig til Publici Nytte? Man veed, at Geist¬
ligheden i alle Religioner har det Privilegium, at ingen tør angribe deres
Jndkomster, ventelig vil da Communitets=Herrernes Opposition giøre en Halte
i Decisionen.
Det vedkommer mig ikke at raisonnere over, om det koster Commu¬
nitetet meere, nu det giver 160 Studentere Kostpenge a 4 Mark pro Persong
ligentlig, end da det tilforn gav 100 Personer Kost, hvorfor efter Beretning
Oeconomo blev godtglort 6a 7 Mark pro Persona. Skulde Udgiften være
den samme, da troer jeg ikke, at Communitetet kunde komme til kort, naar
Konge=Tienden blev nedsat til dens egentlige Værdie, men vilde da have fuld¬
kommen saa meget til Jndkomme, som i forrige Tider, da Tiender ey vare
saa meget begierlige. Thi det er bekiendt, at Tienderne bleve tilforn bortfæ¬
IV. Deel.
